"Hvem er bange for Virginia Woolf" er et stykke, som står og falder med skuespillernes dygtighed. Det er lykkes instruktøren Patrick Mason at finde fire fremragende skuespilstalenter til de fire roller. Det er skuespillerne som gennem godt sammenspil, skaber den ping-pong dialog som både er rystende ondskabsfuld og hylende morsom på en og samme tid. Stykket varer 3 timer og 35 minutter og publikum undgår ikke at blive påvirket af det psykologiske spil, som foregår på scenen. Det er nødvendigt med stærke nerver og par som står for at skulle giftes frarådes at se stykket!! "Hvem er bange for Virginia Woolf" havde præmiere på Århus teater den 9. april og spiller til den 10. maj.
Stykket har mange facetter og lag. Selve stykket handler om et ægtepar, som fører en ubehagelig psykologisk krig mod hinanden. George (Preben Christensen) og Martha (Anne-Vibeke Mogensen) har været gift i 23 år og umiddelbart virker det, som om de hader hinanden dybt og inderligt samtidig med, at de heller ikke kan undvære hinanden. I første akt virker George som en helt almindelig, men noget underkuet mand, mens Martha chokerer med ualmindelig dårlig opførsel og kun kan beskrives som en rigtig mokke. Som stykket skrider frem kommer der dog flere nuancer til Marthas person, mens George viser sig at være præcis ligeså ondskabsfuld som sin kone, han er bare mere indirekte i sin måde at være det på. Stykket begynder med at George og Martha får et ungt par på besøg, en ung lovende biolog Nick (Jens Jakob Tychsen) og hans kone Honey (Stinne Hedrup). Ifølge almindelig god opdragelse kunne man forvente, at George og Martha ville forsøge at opfører sig pænt i gæsternes tilstedeværelse, men det unge par bliver ufrivilligt vidner til George og Marthas psykologiske krig mod hinanden og inddrages også selv i denne krig.
Anne-Vibeke Mogensen er et virkeligt godt valg til rollen som Martha, hun formår at spille den frembrusende mokke samtidig med, at hun giver sin karakter dybde og nuancer, så der anes en blød og sårbar kvinde bag de ondskabsfulde replikker. Preben Christensen formår ikke at komme helt op på siden af Anne-Vibeke Mogensen, måske fordi han mere forbindes med rollen som sjov mand på slap line i linje tre og fordi rollen som George kræver en underspilning i forhold til Martha. Jens Jakob Tychsen falder fint ind i rollen som Nick, idet han er indbegrebet af den amerikanske drøm, ung, fremadstræbende og ambitiøs. Nicks kone Honey spilles flot af Stinne Hedrup, som også formår at tilfører rollen mere dybde, så hun bliver til mere end blot sin mands kone, men en hel person med egne meninger og bekymringer.
For at få fuldt udbytte af stykket, er det vigtigt at notere sig at skuespillet blev skrevet i 1962 i kølvandet på anden verdenskrig og midt i den kolde krig. Stykket kan således også handle om den psykologiske krig mellem USA og Sovjetunionen. Stykket kan også handle om angsten for barnløshed og forældreansvar, da disse emner er gennemgående temaer gennem hele stykket. Stykket får endnu en drejning når man tager stykkets titel "Hvem er bange for Virginia Woolf" i betragtning. Virginia Woolf (1882 - 1941) var en engelsk forfatter, som i sine romaner beskæftigede sig med, at befri sine personer for deres illusioner og løgne. Dermed kan stykkets titel forvandles til "Hvem er bange for at leve uden illusioner". Martha og George har levet et helt liv på deres illusioner og livsløgne, hvoraf den største, den om deres fantasibarn, bliver bragt til ende i stykket. Samtidig er stykkets titel også et ordspil over sangen "Hvem er bange for den stygge ulv" og Martha og George skiftes til at spille henholdsvis ulv og dens ofre, grisene.
"Hvem er bange for Virginia Woolf" er et kompliceret stykke, som der kommer noget nyt ud af, hver gang det ses og udbyttet er også afhængigt af ens baggrundsviden. Stykket sår tvivl om, om krigen er et metafor for ægteskabet eller ægteskabet er en metafor for krig mellem modsætninger. Har I gode nerver er det bestemt et stykke der er værd at se.
