Reuter var stort set eneste attraktion ved sæsonens repremiere på Strauss-operaen Arabella. Arabella er en af den slags operaer, man burde gå ind og ud af salen til - ganske som i de gamle dage. Handlingen er langtrukken og overskuelig, men hvor var Johan Reuter dog skøn!
Genren var stadig ikke helt afklaret ved repremieren på Richard Strauss' 'Arabella'. Er det en libretto? Wienerkomedie? Eller slet og ret en opera i tre akter? Nå, koreograf Bill Holmberg har valgt at dele sol og vind lige og gør nogle karakterer komiske og andre alvorlige. Og Arabella er derfor blevet ufrivilligt morsom..
Godt tre fjerdedele af besætningen er skiftet ud siden premieren for seks år siden, og andre sangere har blot skiftet plads. Hér vinder særligt Johan Reuters kvantespring fra Arabellas tilbeder til ungarsk herremand respekt. Partiet som Mandryka er både langt, kompliceret og centralt, men Reuters kavalerbaryton holder sig så klippefast som karakteren og tiltrækker al opmærksomhed for sin autoritet og ubesværethed. Ved premieren havde Den Kongelige Opera kapituleret over for partiet og fløjet amerikanske Greer Grimsley til hovedstaden for at udfylde hullet. Nu kan Danmark selv med den kun 33årige baryton som frontfigur. Vi låner ham endda også gerne ud til bl.a. Tyskland.
Inger Dam-Jensen har også ved denne opførelse rollen som den forklædte pige Zdenka/Zdenko og fremstår med sædvanlig ydmyg yndefuldhed som scenens ubestridte talent. Svag konkurrence får hun fra en absolut mindre ydmyg Gitta-Maria Sjöberg, der kun fortjener at få foreholdt Janteloven, fordi hun ikke leverer varen. Let påvirket af alderdoms-vibrato og udramatisk i stemme, men ikke af sind, er Gitta-Maria Sjöberg simpelthen fejlcastet til hovedrollen som Arabella. Nej, så hellere se en Anne Margrethe Dahl eller Tina Kiberg fortolke den fra bladet så uinteressante femme fatale.
Som hyppige gæst i Det Kongelige taler jeg nok for flere munde, når jeg siger, at vi har set rigeligt fra Mikael Melbyes hånd nu! Javel, han har 25 års jubilæum og håndterede 'Nøddeknækkeren' smukt, men ånden er så langt underlegen den unge Mia Steengaards, som nok kunne gøre sig fortjent til et jubilæum eller to.
Indtrykket, Arabella har efterladt, er pauvert, men næste sæson skal schlagerne 'Tryllefløjten' og 'Figaros Bryllup' alligevel øverst på listen. For dér kan man igen opleve Johan Reuter!
