Flere nyheder

 
Teater
Blændværk

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Blændværk
Fre. 23. maj 2003

Opført af Annika B. Lewis

Blændværk spillede på entréscenen i Århus den 20. og 21. maj 2003. I forestillingen blandes musik, performance, film og dans og Annika B. Lewis tager i forestillingen udgangspunkt i to forskellige litterære figurer, Shakespeares Lady Macbeth og Oscar Wildes Lord Henry fra romanen "Dorian Greys billede".

Annika B. Lewis er født i USA, opvokset i Sverige og har boet i Danmark de sidste 10 år. Hun opfører stykket på svensk uden hensyntagen til, at bruge ord der er nemme at forstå for danskere, eller forsøg på at tale langsomt, og det gør det meget svært at forstå alle nuancerne i forestillingen. Hun har godt fat i publikum fra først til sidst og især dansenumrene er flotte.

Forestillingen handler om det moderne menneskes stræben efter evig ungdom og ydre skønhed. Annika B. Lewis siger i sin opførelse at skønheden skal nydes mens man er ung, for der går kun nogle få år før den begynder at forfalde, og så er man ingenting. Forestillingen handler også om hvor langt man er villig til at gå, for at beholde sin ungdom og skønhed.

Annika B. Lewis sætter spørgsmålstegn ved vores higen efter skønhed og angst for alderdommens forfald, og stykket sætter nogle tanker i gang om, om man nu prioritere sit liv rigtigt. Den 38-årige performer er i øvrigt selv en utrolig smuk kvinde og det kan synes paradoksalt, at netop hun står frem og klandrer folk for kun at se den ydre skønhed.