Grønnegårds Teatret inviterer på hygge, forvikling og drama under lindetræernes susen, og forbandet hyggeligt, dramatisk og afvekslende er det, når dansk scenekunsts talenter folder sig ud som donnaer og don'er i højeste Shakespearestil
Shakespeare - hurtige replikker og vanvittige forviklinger, der har levet og overlevet i mere end 400 år. Sproget er den eneste foranderlige størrelse, når stykker fra Shakespeares hånd skal på scenen. Oversættelsen af Stor Ståhej for Ingenting på Grønnegårds Teater er formfuldendt med eminent fornemmelse for både dansk og engelsk. Replikkerne lander tungt som den kø af bandbuller, de oprindeligt er tænkt som. Bravissimo, Niels Brunse.
Nyd blot denne: "Hun er min datter - ja, det har hendes moder i hvert fald fortalt mig mange gange." Repliceret af: "Var han da i tvivl, siden han måtte spørge..?" Fantastisk bidende, engelsk humor serveret med det kærlige islæt, vi tilføjer genren, når den udøves herhjemme. Og kærlige er både Lars Mikkelsen og Tammi Øst i deres på en gang fortvivlede hovedroller som 'uafhentede' ungdommer og klodsede forelskede.
Foruden hovedrollerne er Stor Ståhej for Ingenting besat af talenter som Peter Jorde i en helt oplagt rolle som Don Juan og Lane Lind som vagtmesteren, der ikke bliver mindre morsom af at være transformeret til kvinde. Hans Henrik Voetmann udgør en fyldig figur som guvernøren i Messina - både hvad angår statur og replik, og han leverer stykkets ankerpunkt midt i alt halløjet, der planlægges og udføres indhyllet i det bedste, dansk sprog kan mønstre af pletskud!
