Flere nyheder

 
Musik
Stærk Chopin

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stærk Chopin
Tir. 29. jul. 2003
Copenhagen Sommer Festival på Charlottenborg

Der stod Chopin, Chopin og Chopin på programmet, da purunge Andreas Brantelid og Ulrich Stærk indtog Charlottenborg med deres meget forskellige musikerhjerter. Brantelid er af den disciplinerede skole, hvor Stærk spiller på sjælens strenge. Men på forunderlig vis gik kabalen alligevel op i en helstøbt koncertoplevelse

Det har altid været et paradoks, når helt unge, udøvende kunstnere gaber over århundredgamle komponister. Fortolkningen får tilført det unge talents iver og flittige fingre, men ofte lyder resultatet lidt spædt.

En sådan oplevelse bød Copenhagen Summer Festival på den 24. juni, hvor teenageren og udråbt stortalentet Andreas Brantelid førte cellobuen, akkompagneret af Ulrich Stærk på Steinway. Programmet var rent Chopin - sonate i G-mol op. 65, ballade i F-mol op. 52 samt nocturnen over alle nocturner: 9 nr. 2 i Es-dur.

Brantelid havde overordnet en god feeling med sonaten, og særligt i Largo'en var celloen helt og totalt underlagt hans dominans. Fra en usikker og umoden begyndelse endte Allegroen's dobbeltgreb med på overbevisende måde at forsikre publikum om, at den kun 16årige knægt har fortjent titlen som upcoming stjerne. Men der skal endnu mere øvelse, øvelse og lytning til, før sjæl følger med legeme og legeme følger med partituret.

Primadon bag pianoet

Øret blev tilfredsstillet af Ulrich Stærks spil, inden øjet var beroliget imellem de mange gestikuleringer og grimasser. Et stærkt kunstnerisk format trængte sig på fra den gyngende flygelbænk, hvorfra Chopins selvstændige og af hinanden uafhængige melodilinjer blev vævet ud gennem instrumentet i en overlegen præstation.

Trods de fysiske uligheder er Ulrich Stærk simpelthen Chopin, og klaverballaden lagde sig som fortættet elverlyd i Charlottenborgs koncertsal, hvor publikum ikke rørte en balle på de knirkende fletstole for at være sikre på at få inhaleret hver en tone.

Nocturnens mange løb voldte Andreas Brantelid en del tilbagevendende problemer, men fordi den er så skøn, og publikum var fyldt op til randen af Stærks gavmilde Chopin-sjæl, fik drengene en afsluttende applaus, der var en fejlfri koncert værdig.

Læs mere om Copenhagen Summer Festival