Det Danske Teater turnerer fra den 15. januar og frem til den 19. marts i hele landet med Line Knutzons absurde og hylende morsomme teaterstykke "Snart kommer tiden".
To i et
Snart kommer tiden handler om tid, der forsvinder i kedsomheden af et rutinepræget liv. Stykket er opdelt i to akter, der er meget forskellige fra hinanden: 1. akt er en bidende satire over det moderne parforhold, der kredser om det ikke just lykkelige ægtepar Hilbert og Rebekka, hendes eks-mand, John og dennes ufrugtbare kone, Ingrid. Rebekka er så frigjort fra kønsrollerne, at hun ikke kender navnene på madvarer, så hun får den robotagtige Oda i fødselsdagsgave som ung pige i huset.
I 2. akt bevæger vi os fra det skarpe og morsomme til det absurde og foruroligende. Det er Rebekkas 30-års fødselsdag, og man venter på det 5-årige Knuttebarn; men da han træder ind af døren, er han 55 år. Hvad er der 
blevet af de sidste 50 år? Alles liv har været så tomme, at de intet husker, og ingen har tænkt på Knuttebarnet i al den tid. Hvorfor kommer han nu? Vil han hævne sig for det grove omsorgssvigt, varsler han deres død? Alle flygter fra ham, undtagen Oda, der har taget sig af ham i alle de år.
Fabelagtigt skuespil
Det er fremragende skuespillerpræstationer, der bærer absurditeterne og gør dem spiselige og morsomme. Scenerne er tilpas overspillede til at overdøve alvoren, og skuespillerne raser og hopper sig gennem den polkaprikkede hjemmestues helvede. Ditte Hansen er fremragende som den helt igennem upraktiske Rebekka, og Lærke Winther Andersen er overraskende overbevisende som den umenneskelige Oda, der stammer fra en slægt af barnløse kvinder og som ikke kan brændes, for så nemt slipper man ikke af med hende. Anne Birgitte Lind er den smukke Ingrid, der prøver at bære barnløsheden med værdighed; men tragikken i hendes historie når aldrig rigtigt at berøre tilskueren.
Henrik Prip og Jesper Lohmann står som hhv. Hilbert og John for meget af komikken. Jesper Lohmann virker meget lang og luftig som den verdensfjerne John, der er bange for at sidde ned. Hans lalleglade mine er ubetalelig. Som modsætning er der den tvære og opfarende Hilbert, spillet af Henrik Prip, der kommer til at køre John ned og i det hele har lettere morderiske tendenser. I uhyggen i 2. akt bliver han tiltagende sindssyg og beslutter sig endda for et mord.
Endelig er der Knuttebarnet, der spilles af Line Knutzons far, Lars Knutzon. Med mine, stemmeføring og bevægelse som skiftevis et lille barn, en ung der lige er flyttet hjemmefra og en gammel uheldsbringer, dominerer han scenen med sit underspil. Bare han diskret reder sit hår, griner hele salen. Han er i gennem 2. akt både tragisk, komisk, uhyggelig og ligegyldig. Knuttebarnet er mere end nogen anden rolle den, stykket står og falder med - havde han ikke kunnet overbevise, ville det hele være faldet sammen; men han er overbevisende, og Snart kommer tiden holder hele vejen. Absolut værd at se!
Fotos af Peter Schandorf
Se turneliste
Ønsker du at kommentere indlægget? Så send en mail til anmelder@kultunaut.dk.
