Som årets DR kunstner lægger sanger Sine Bundgaard sig mere ydmygt i halen på åbenlyst musikalske talenter som Bine Bryndorf, Trio Ondine og Marie Rørbech. Søndag den 8.2. gav hun solokoncert på Gamle Scene med lieder af bandt andre Strauss og Berlioz.
Der var lagt op til sol, sommer, duftende blomster og pippende fugle i programmet, som Det Kongelige Teater præsenterede sammen med Sine Bundgaard ved en af årets første liedkoncerter. Trods et ofte svigtende publikum - danskerne holder fortsat søndagen højhellig - fortsætter de hyggelige søndagsarrangementer på Gamle Scene. Heldigvis for os hedninge.
Det syntes, som om Sine Bundgaard varmede længe op i salen, og først ved den fjerde af Strauss' Mädchenblumen var der rigtig krop bag udtrykket. Med Wasserrose åbenbarede Sine Bundgaard sin berømte koloratursopran, der internationalt har skaffet hende svære partier som Zerbinetta i Ariadne på Naxos og Gilda i Rigoletto. Wasserrose flød som dråber af gyldent måneskin fra læben og gav teksten et letfortolkeligt og meget smukt ansigt. Publikum kunne stole på, at "die Romantik von Elfen geträumt hat," som sidste vers lyder. Og at sangeren har drømt med..
Lydmaleriet fortsatte over Ophelias klagesange til Bretanoliederne med den kære 'Amor'. Pause. Og efter pausen et par knaldperler af fransk finesse: Berlioz med Les Nuits d'Été og Beydts chansons for fugle! Der blev plads til Sine Bundgaards ækvilibristisk høje toner i partierne, og det kunne hun øjensynligt bedre lide end det tyske, snævert bundne korset, Strauss kan være. Den massive propriedropping i L'Île inconnue og L'oiseau bleu viste måske mere end noget andet Sine Bundgaards talent, fordi hun formåede at forme de mange navne og steder til at indgå et kompromis med tonerne om at fange publikum i et finmasket net af opfordringer. Om at rejse med ind i 'pays des amours'. Om at smage på eksotiske personager med kaldenavne som Yseut, Genievère, Blancheflor og Galathée.
Charmant, charmant. Men for f... hvor var eftermiddagens hovedperson dårligt farve- og stilkoordineret. En detalje, der både i pausen og efter koncerten optog publikum så meget, at det næsten var en skam, vi både kunne høre og se. Og synd, at disse sanser ikke kan adskilles bevidst. Men hvorom alting er - Sine Bundgaards show på Gamle Scene var at foretrække frem for modeugens mange shows!
