Flere nyheder

 
Teater
Simon Spies på slap line

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Simon Spies på slap line
Man. 23. feb. 2004

Anders Matthesen spiller ikke Simon Spies, han er slet og ret Simon Spies. I hvert fald i et par timer, når man som publikum på Østre Gasværk Teater tager med ham til Entebbe lufthavnen i Uganda, 1976.

Pervers Profet?
Jeg kan sagtens huske Spies Rejser, fra da jeg var lille. Men selve rejsekongen Simon Spies har ikke sat nogle mærkbare spor i erindringerne fra mine barndomsår. Af samme grund har jeg ikke nogen personlig mening om ham. Hverken om han var pervers, profet eller vanvittig. Til gengæld har jeg en helt klar og personlig mening om opsætningen "Simon", der først og fremmest er underholdning i særklasse.

Underholdende fordi vi møder en fremragende karakter i rollen Simon Spies, der fra første sekund charmerer sine gæster med en osende politisk ukorrekt selvgladhed fra sin 'legeplads' i Entebbe lufthavnen i Uganda. Men midt i al selvglæden og fanden i voldskheden oplever vi også en ynkelig Simon, en sygdomsramt Simon og en fuldstændig urimelig Simon. Uanset hvilket lune, så er Simon så overbevisende leveret, at jeg føler, jeg kender personen Simon Spies fra det øjeblik, han åbner munden med sin karakteristiske tale.

Omgangskredsen
Nøglepersonerne i Simons liv, som hans ven og livlæge, Jan Schmidt, hans sekretær, Lisbeth Knudsen og hans studiekammerat, Mogens Glistrup er alle med i Entebbe, og også her må jeg sige, at præstationerne bidrager storslået til underholdningsværdien. Særlig sekretærrollen spillet af Louise Mieritz samt en vanvittig morsom Jimmy Jørgensen i rollen som Spies mor, kan man godt glæde sig til. Sidst men ikke mindst skal nævnes de syngende morgenbolledamer, foruden hvem Simon jo ikke have været den, han var.

"Simon" er ikke et teaterstykke, der taler til ens følelser, og det stiller heller ikke spørgsmål til livet som værende rigtigt eller forkert. "Simon" skal mest af alt forstås som et godt show. Et lufthavnsshow, der med sin fantastiske og uovertrufne sans for scenografi, koreografi og musikarrangement, bringer underholdning op i usædvanlige højder.

Efter jeg har set - eller rettere sagt mødt - Simon Spies ved jeg stadig ikke, om han var pervers, profetisk eller bare vanvittig. Men jeg ved, at han i skikkelse af Anders Matthesen er værd at opleve. For underholdningens skyld.

Se spilletider.
Læs foromtalen.