Engelske Amazonia Company gæster teatre i København, Holstebro og Århus med deres cabaret om livet i Weimar Republikken, "Entartete Musik" - der er garanti for masser af sang på tysk og engelsk fra 1920'erne og 1930'erne, masser af benspjæt og en smule historisk alvor.
Baggrund
Entartete Musik dækker på lidt over en time hele Weimar Republikkens historie, altså tiden mellem verdenskrigene, hvor Tyskland oplever kaos inden for alle områder, hvilket får kunsten til at blomstre op i helt nye former og fører social og seksuel frigørelse med sig. Men det er også en tid med uhyrlig inflation, der tvinger kvinder og børn til prostitution for at overleve.
Forestillingen foregår i en natklub i Berlin, hvor vi møder fire cabaret-artister med forskellig baggrund: en lesbisk emigrant fra Rusland (Donna King), en sort kvinde fra Paris (Sarah Niles), tyske Maria, der forlader sit kedelige ægteskab (Micaela Wust) og endelig en gademusikant, der senere optræder som nazist og læge (Kieran Buckeridge). Disse præsenterer os for alle af datidens store sangskrivere: Brecht, Eisler, Tucholsky, Hollaender og Spoliansky med både erotiske, opstemte og melankolske numre.
Fra dekadence til alvor
I begyndelsen vidner både sang og dans om lysten til at eksperimentere, som "Special girlfriend" og forgabelsen i den nye seksuelle frihed: "Sex appeal" var bestemt et af cabaretens morsomste numre, hvor Sarah Niles hoppede op på skødet af forskellige gæster og senere vred sig på gulvet, alt imens hun drømte om at blive "pure sex appeal". Den overdrevne mimik passede glimrende til både tone og indhold i sangen og forstærkede den komiske, løsslupne stemning.
Efterhånden sniger alvoren sig dog med ind i billedet med mordet på Walter Rathenau i 1922 og de første Hitler-tilhængere. Prostitution bliver dagsorden, og snart mærker man også til jødehadet i Berlin, hvor Maria bliver hængt ud som jøde-elsker og senere arresteret. Meget rørende er den følgende scene, hvor Sarah Niles er blevet gravid og prøver at overbevise lægen om, at hun ikke kan få barnet - men han er urokkelig, fædrelandet har brug for børn, og "Abortion is illegal". Donna Kings fremførelse af Hollaenders "Fear and disillusionment" fungerede som afrundende afslutning, og det var nok aftenens stærkeste og mest bevægende indslag, da hun stemplede Tyskland og dets idealer anno 1933 som en stor løgn: "but how I wished those lies were true" sang hun og virkede selv ekstremt skrøbelig, mens stemmen var kraftig og kontrolleret: "Why should I deny myself illusions?"
Rodet men festlig
Selve den fortællende del af Entartete Musik var lidt uigennemskuelig, den smule handling, der var, blev væk i musikken, og personerne sprang tilsyneladende fra en rolle til den næste. Først efterhånden fremgik det, at der faktisk var en sammenhængende historie bag alle benspjæt, hvilket egentlig var synd, da der jo var mange alvorlige emner, der blev taget op undervejs.
Cabaret-delen derimod var fejende og festlig: Pigerne løb rundt i meget små kostumer, der lod både dette og hint skinne igennem, og gjorde i høj grad kur til publikum i bedste cabaret-stil. Sangerinderne var talenterede, selvom man anede en vis usikkerhed hos den ellers rutinerede operasangerinde Micaela Wust de første få minutter. Kieran Buckeridge ledsagede alle numre fejlfrit på klaver, bortset fra de få gange, han selv skulle op på scenen i vidt forskellige roller, som ung fløs, som stram nazist og som nedladende læge.
Micaela Wust havde flest af de lystige, erotisk ladede sange, og fremstod ofte som den naive men nysgerrige uskyld i forestillingen. Heroverfor var jazzsangerinden Sarah Niles det komiske indslag, der ligefrem kunne modellere sit ansigt alt efter stemning, og til tider virkede en smule overgearet, alt imens hendes stemme vibrerede, så det næsten kunne føles gennem gulvet. Donna King osede af sex på en meget maskulin og aggressiv måde i bedste Erika Mann-stil, og var med sit mørke, slikkede hår med til at fremmane de gyldne tyvere i Teatermuseet i Hofteatrets hyggelige og atmosfæriske sal.
Et ord til advarsel: Selvom det meste af forestillingen foregår på engelsk, er der enkelte sange på Berliner-tysk, der kan være lidt svære at forstå. Det er dog ikke nogen alvorlig gene, og man kan sagtens følge med alligevel. Udnyt chancen, de spiller kun ganske få gange!
Se spilletider. Læs også foromtalen.
