London Toast Theatre havde 2. marts premiere i Tivolis Glassal på Oscar Wildes forrygende "The Importance of being Earnest" fra 1895 - herhjemme bedre kendt som "Bunbury". Oscar Wilde er netop blevet arresteret for homoseksualitet, men hans trofaste tjenerstab beslutter at hædre ham ved selv, lettere provisorisk, at opføre hans sidste skuespil.
Forviklede forvekslinger
London Toast Theatre har valgt at tilføje en rammefortælling til Wildes stykke, der handler om, hvordan hans tjenere spiller The Importance of being Earnest. Det er dog ikke så nemt, for hele det viktorianske England er forarget, og adskillige af skuespillerne nægter at møde op, ligesom stykket bliver bandlyst fra teatrene. Tjenerne giver dog ikke op, men spiller selv den muntre forvekslingskomedie i Wildes hus i Chelsea med et minimum af rekvisitter og aktører. At de fem skuespillere hver især må spille flere roller for at få det til at hænge sammen, er også med til at øge forvirringen, da de fra tid til anden glemmer, at de mangler en skuespiller og må skifte roller undervejs.
For at give et kort rids af handlingen i handlingen: Jack Worthing har opfundet et alias, broderen Earnest, til når han befinder sig i byen; men nu ønsker han at gifte sig med den smukke Gwendolyn og vil derfor aflive broderen. Vennen Algernon hører om disse planer og tager til Jacks landsted, hvor han udgiver sig for Earnest og forelsker sig i Jacks myndling, Cecily. Begge kvinderne henrykkes over navnet Earnest, som indgyder kærlighed, og mændene ser sig nødsagede til navneforandring. Helt galt går det naturligvis, da pigerne mødes og opdager, de begge er forlovede med Earnest Worthing.
Glimrende skuespil
Der kan ikke siges andet, end at alle skuespillerne spiller virkeligt godt og morsomt. David Bateson har rollen som Barker, der spiller Jack/Earnest - og adskillige andre roller - og den udfører han med bravour. Forvandlingen, når han ifører sig paryk, og således skifter mellem karaktererne, er fuldendt, og understreges af diverse nervøse tics etc. Vivienne Mckee, der har skrevet rammefortællingen og instrueret stykket, emmer af britiskhed, 
både som striks husbestyrerinde, skrækindjagende tante og giftelysten ungpige. Hendes ansigtsmimik og stemmeføring er meget alsidige, og hun stjæler i høj grad billedet, når hun er på scenen.
Mere afdæmpet er den unge Abigail Francis, der spiller de mindre ulige roller som stykkets tre unge skønheder, dog med forskellig grad af intelligens og erfaring. Andrew Jeffers var kostelig som den gnavne butler, Arthur Lane; men det var først og fremmest som tante Augusta, han høstede velfortjent bifald. Imponerende var også Gary Sharkeys indsats som Algernon - især taget i betragtning af, at han er kommet ind i sidste øjeblik, som erstatning for Jason Haigh. Gary Sharkey, der spiller for The Royal Shakespeare Company, var uendeligt komisk i sit ternede jakkesæt, der var med til at understrege hans sorgløse, lettere upålidelige karakter.
