Soya er blevet moderne - og oprigtigt hurra for det. Ellers var Ole Bornedal nok ikke kommet på at dramatisere romanen 'En Gæst' fra 1941. Og som altid er Bornedal loyal mod sit stof og vælger endda som ekstra bonus at bibeholde det absurde eventyrs samtid. Aveny-T er derfor netop nu omdannet til et tegneserieagtigt 40'erunivers, hvor alt ikke er, som det skal være..
Hvem er så denne 'en gæst'? Tjah, i konkret forstand er det ørentvisten, som en dag lander på familien Jensens (far, mor og 1,8 barn) frokostbord og straks får status af kæleørentvist med placering i sønnens terrarium. I overført betydning repræsenterer ørentvisten - der langsomt bemægtiger sig families hjem, efterhånden som den vokser til en størrelse på 160 cm - en terroriserende overmagt, som de øllebrødshumanistiske danskere ikke formår at sige fra over for.
Stykkets forlæg sendte da også Soya i fængsel for i 1941 at have skrevet denne utvetydige kritik af besættelsesmagten, som man mente, En Gæst var. Tysk besættelse eller ej; Aveny-T hypnotiserer i hvert fald sine gæster med en dunkel scenografi og dragende lyssætning, hvor gys og gru står side om side med humor og hygge. Væggene i Jensens hjem er skæve, den gennemnormale hr. Jensen taler med sin afdøde far i drømme, og så er der lige denne hersens ørentvist, hvis tiltagende abnorme størrelse ignoreres længe - alt for længe.
Tammi Øst er en fabelagtig 40'erforstadsfrue. Både indtagende smuk, når det er påkrævet, men også hysterisk og frustreret i de tilfælde, hvor ørentvisten har taget endnu et skridt ind i familiens intimsfære. Hendes 'våben' mod ørentvisten er for eksempel at true hr. Jensen med at få serveret spidskål uden frikadeller, hvis ikke han sørger for udryddelse af skadedyret. En morsom scene, akkompagneret af en underholdende afklædningsseance i det ufrivilligt driftsfri soveværelse.
Soyas absurde univers byder også denne gang på afstumpede personager, og det er blevet Peter Myginds opgave at forløse de tungeste. Intet lades tilbage at ønske, efter at den psykopatiske videnskabsmand, magister Käsebier, har været på scenen. Lad tæppet gå - send de andre hjem, hvis dog bare magister Käsebier kan blive lidt endnu.. Alene Käsebiers langsomme, savlende udtale af ørentvistens latinske navn, for-fi-cu-la, er en tur i Avenys succeskarrusel værd.
Hovedrolleindehaveren er dog den, der giver publikum det største sus. I spændt forventning om ørentvistens besøg i stuerne holder publikum vejret til efter pausen, hvor kostume med skuespiller (ikke omvendt!) endelig åbenbarer sig med følehorn, dobbelt hale og bæltekrop. Method acting - how does it work here?!? Ørentvisten i fuldt ornat og aggression er en kraftpræstation, og cowboyrækkerne stifter særligt godt bekendtskab med dyret!
Foruden de her nævnte attraktioner byder En Gæst på forlovelse, bedækning af hushjælpen, pengeafpresning, hospitalsindlæggelser, onde ånder og kampgejst. Man keder sig ikke et sekund, men oplever barnets utålmodighed efter at få leveret næste bid af historien og næste og næste og næste.. Måske man skulle se den igen?
Foto: hansen-hansen.com
