"Kærlighed kan trylle" er titlen på Jørgen Gustava Brandts nyeste digtsamling, der er blevet udgivet i forbindelse med digterens 75-års fødselsdag. Den er fuld af blide, lyriske momentoptagelser og et magisk, til tider næsten forgangent sprog. Både stil og indhold varierer meget, hvilket både gør digtsamlingen afvekslende og en anelse rodet.
Sprogmagi
Jørgen Gustava Brandts nyeste digte, samlet under titlen "Kærlighed kan trylle", er først og fremmest en hyldest til og bekræftelse af livet. Selv den mindste solstråle vækker digterens begejstring, og alt omkring ham rummer magi. Samlingen indledes med det smukke digt Fugl, hvor man ligefrem kan høre fuglen slå med vingerne, langsomt og kraftfuldt:
"Det er dér
det er i dagen den viser sig
den fugl i den hvide dag
den slår med vingerne
den letter
den slår med vingerne
den forsvinder
den viser sig
i den hvide dag
den slår med vingerne
den slår sig ned
den fugl
og så er den der ikke
med en basken er den forsvundet
i det hvide rum"
...
Brugen af gentagelser er særdeles vellykket og er med til at løfte digtet og læseren op i luften sammen med fuglen. Læg mærke til brugen af i-lydene: det "mørke" i (som i "vingerne"), der giver fuglen og digtet tyngde, og det "lyse" i (f.eks. i "hvide"), der er med til at gøre digtet koncentrisk og svimlende.
Mange af digtene indeholder desuden ord og vendinger, der næsten er gledet ud af sproget, såsom "spane omkring", og det er med til at forlene dem et magisk skær af forgangne tider. Heroverfor står brugen af talesprog som "hvaffor en blomst?", der gør digtsamlingen nærværende og giver læseren mulighed for at identificere sig med jeg'et.
Stor spændvidde - for stor?
Digtene er meget forskellige. Nogle af digtene er lyriske landskabsmalerier, mens andre er storbybilleder. Nogle digte indeholder småfilosofiske overvejelser, mens andre fortæller små historier uden de for det moderne digt så karakteristiske linjeskift. Der er en del fokus på den nærmeste familie, og disse digte er særligt rørende i deres oprigtige, blide ømhed. Kontrasten bliver meget tydelig, hvis man sammenligner Solvænget med Bag læskuret - hvilket sker helt af sig selv, da de står ved siden af hinanden. Solvænget indledes med fløljsbløde beskrivelser: "Til den ene side/ den luftige blå/ blomstrende/ sommeraften"; mens Bag læskuret hårdt og konsekvent slår fast: "Lugten af pis betyder/ at en anden/ artsfælle/ for ikke længe siden/ har været her".
Det betyder dog også, at digtsamlingen som helhed kan savne sammenhæng. Den er inddelt i to kapitler: 1. Som det viser sig og 2. Afsigelser, og nok følger digtenes indhold dette skel, men der er ikke tale om nogen egentlig bevægelse fra den ene til den anden. På den anden side mister de fleste digtsamlinger meget, når de læses fra ende til anden i stedet for at blive nydt i bidder - og det er bestemt sådan, man bør læse Kærlighed kan trylle: et digt af gangen med plads til alle dets fortryllelser.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Gyldendals Forlag
Sider: 75
Udgivelsesdato: 13.03.2004
ISBN: 87-02-02773-9