Den 8. april åbnede ARoS dørene for de første besøgende i den nye kunstbygning. I forhold til åbningsdagen for pressen og det store opbud af kongelige og prominente personer dagen i forvejen var der ikke gjort særligt meget ud af åbningen for de "almindelige" mennesker, som trods alt er dem der skal bruge museet i fremtiden. Åbningen blev faktisk kun markeret af nogle trompetspillere, som selv om de demonstrerede, at der var god rumklang i kunstbygningen ikke markerede åbningen på så overdådig vis, som begivenheden fortjener.
Allerede før klokken 10 var der kø uden for dørene, og da dørene blev slået op, dannedes der hurtigt kø ved billetsalgene og folk vedblev at strømme til i løbet af dagen. Det var dejligt at se den store opbakning fra publikum og forhåbentlig vil ARoS blive ved med at trække mange folk til også når nyhedens interesse har fortaget sig.
Det er uden tvivl videoprojektionerne i kælderen som Århus Kunstmuseum skal sælge sig selv på. Mange af de andre ting har man set magen til på andre museer, men udstillingerne i de 9 rum, hvoraf kun tre er i brug lige nu, er både nyskabende og anderledes end nogen, man tidligere har set.
Ron Muecks Boy var også noget af et tilløbstykke. Efter man har læst så meget om han i aviserne skulle alle selvfølgelig se, om han virkelig er så fantastisk som pressen har påstået. Det må man sige at han er, men man har nok forestillet sig at han var meget større end tilfældet er, selv om en højde på 5 meter selvfølgelig er meget.
De tre permanente udstillinger viser med al ønskelig tydelighed, hvor meget kunsten har ændret sig gennem årene lige fra Guldalderkunsten med motiver, der er til at forstå til den nyere kunst med en opskåren hest i formalin og en enorm lyserød kugle i plexiglas.
Alle udstillingerne har nogle gode overskuelige størrelser og de fremstår helstøbte fordi der er tydelige temaer i de mindre deludstillinger, enten gennem farvevalg, motiver, materialer o.a. Desuden virker det enormt godt at der er kig fra en kunstners værker til en anden kunstner som har været en inspiration for denne kunstner. Den måde kunstværkerne er udstillet på er tydeligvis gennemtænkt til mindste detalje og det giver en større ro når man går igennem og suger indtryk til sig.
Efter at have modtaget en masse sanseindtryk er det skønt at gå op på tagterrassen og få lidt ilt til hjernen, mens man nyder udsigten over byen. Flere valgte også at nyde lidt mad i restauranten, hvor kokken René Knudsen huserer.
Med bygningen af så stor en kunstbygning kan man godt synes at der egentlig ikke er så mange og så store udstillinger, som man skulle tro. Dette er fordi en stor del af pladsen er gået til administration, bibliotek, café/restaurant, mødelokaler, auditorium og andre opholdsarealer så det faktisk kun er 1/3 af pladsen, som bruges til egentlig udstillinger.
