Jack Black og Hollywood. Hollywood og Jack Black. For de fleste vil dette nok være et makkerpar, vi ikke umiddelbart kan nikke genkendende til. Det skyldes, at Jack Black er en rigtig antihelt. Med hans alt for skarpe ansigt og alt for naturlige krop har han på det danske lærred højest fundet vej til et par platte komedier og ellers Hollywood- biroller, som heltens nørdede ven eller kollega. Altså ham der bryder den mega svære ubrydelige computerkode, eller ham der kan huske samtlige bassister fra 70'ernes rock bands. Med "School of Rock" får birollernes konge Jack Black lov til at give den fuld gas i sit antihelteoutfit og indtage en fuld fortjent hovedrolle - og det med et overraskende godt resultat!
School of Rock handler om ungkarlen Dewey Finn (Jack Black), der indtil videre har huslet sig gennem tilværelsens alvor bag hans illusion om et nært forestående gigagennembrud med hans totalt ukendte rock band. Derfor er det noget af en streg i regningen, da hans selvstiftede rock band fyrer ham for at være for useriøs drengerøvsagtig. Det hjælper ikke på situationen, at hans roommate og gamle kammerat samtidig beslutter at give ham en måned til at betale husleje eller pakke sammen og skride. Da muligheden for at fuske sig til lidt 'nemme' penge bogstaveligt talt falder ned i hænderne på desperate Dewey, kan han ikke andet end at slå til. Problemet er bare, at den virkartjans som skolelærer på en fornem privatskole, som Dewey har løjet sig til i sin kammerats navn, ikke lige er så nem som forventet.
Stik i mod al logik kræver de polerede femteklasseelever at lære noget i stedet for at have frikvarter hele dagen. Ved et tilfælde opdager den falske vikar, at eleverne er dygtige musikere, og han beslutter at bruge undervisningen på at udnytte deres talenter til egen fordel. Under påskud af et vigtigt klasseprojekt får Dewey den lumske plan at bygge videre på sin rockdrøm. Han vil med børnenes deltagelse vinde den prestigefulde rockkonkurrence "Battle of the Bands". Selvfølgelig ryger planen helt ud på et sidespor men samtidig åbenbares nye ukendte verdener undervejs hos både Jack Black og eleverne.
Handlingsmæssigt kan instruktør Richard Linklaters "School of Rock" ikke videre begejstre undertegnede. Alligevel leverer den uhøjtidelige men ikke for platte stemning i "School of Rock", takket været de omhyggeligt velvalgte børne- og biroller og ikke mindst den skræddersyede rockfreak-rolle til Jack Black, en så uforpligtende og opløftende underholdning, at filmen i sin helhed virker overraskende vellykket. En ekstra respekt fortjener "School of Rock" oven i hatten for det faktum, at eleverne samt Jack Black faktisk behersker de viste musiktalenter i filmen, både hvad sang og instrumenter angår.
Om Jack Black får slået sit navn endeligt fast på Hollywood-tavlen efter dette, det er ikke godt at vide. Ikke desto mindre kan det anbefales, at alle fædre med AC/DC i cd-samlingen derhjemme (eller mødre!) og teenagers med rockdrømme i maven får rocket med til School of Rock.