"Terkel i knibe" har i den grad taget det danske biografpublikum med storm - ca. 64.000 har set filmen i åbningsweekenden, hvilket er den største åbning for en film i år. Den uhyrlige, grove og særdeles politisk ukorekte animationsfilm er ikke bare vanvittig morsom men også uventet elskelig.
Historien om en tøsedreng
Anders "Anden" Matthesen er på alle måder manden bag Terkel i knibe: Han er idemand til historien, der tidligere har kørt som radioføljeton i Børneradio på DR, og som bekendt lægger han selv stemme til alle figurerne. Og det gør han så overbevisende, at man efter første minut ikke skænker det en tanke, at det er samme mand, vi hører igen og igen. Hovedpersonen er naturligvis Terkel, en tøsedreng med bøjler, der pludselig er hvirvlet ind i dødstrusler og mordforsøg.
Det hele starter med onkel Stewart, der er stjernepsykopat. Han tæver de to bøller, Sten og Saki, der sværger hævn over Terkel. Og hvad gør mand så, når man ikke er særlig modig? Man lader det gå ud over en anden, som f.eks. Fede Dorit - som desværre tager det så tungt at hun springer ud af vinduet og dør. Det er omkring her, Terkel begynder at modtage dødstrusler, så da vikaren Gunnar vil tage hele klassen med på telttur, er det med bævende hjerte og bange anelser, Terkel begiver sig af sted. Og han har al mulig grund til at være bange!
Fra radio til film
Terkel i knibe er den første danske 3-D-animationsfilm, og teknikken er som skabt til historien. Stilen er store hoveder med spagettiled, og mindre charmerende træk som bumser og bøjler lægges der naturligvis ikke skjul på. Grundlæggende er de fleste figurer stereotype ud over enhver grænse, og et enkelt blik siger alt. Men samtidigt er figurerne tegnet med hver deres individuelle udtryk og fremstår med enkelte, bevidste undtagelser som troværdige skikkelser. Dette understøttes i høj grad af den uovertrufne sprogfornemmelse, hver person har "sit" sprog.
De forskellige miljøer er også skabt med et hav af delikate, finurlige detaljer, f.eks. i Terkels rap-scene, og den ledsagende musik, som de fleste nok kender fra radioen, er i sig selv fantastisk. Et element, der måske vidner om radio-tiderne, er den selvoptagne fortæller Arne, der dukker op alle vegne, og som er så optaget af selv at være med, at man ikke skal tage alt, han siger, for bogstaveligt. Arne er ganske morsom i perioder, især fordi han kun er der glimtvis, så man ikke når at blive for træt af ham.
Voldens morale
Volden er naturligvis et meget iøjnefaldende element, og blodet sprøjter så det næsten kan mærkes i salen. I de fleste scener er volden kun ment som grotesk morsomhed, men der er også mareridtsagtige scener, der er en rigtig gyser værdig. Medfølelse er der ikke meget af, når Dorit bliver splattet eller når Stewart uddeler tæsk. Men der er nu en historie bag al volden, og endda noget så gammeldags som en morale.
Vennen Jasons møde med kærligheden er en parodi på de gængse scener af slagsen i ungdomsfilm, samtidigt med at den understreger hvor altafgørende det rette image er (også) i den alder. De lyserøde hjerter står i grel kontrast til de voldsomme tæv, der også her deles ud og ophøjer scenen til noget, der næsten ligner kunst.
Terkel i knibe er en virkelig morsom film, hvis man kan klare volden og det umanerligt grove sprog - det er ikke en familiefilm, uanset hvad den selv påstår, så de allermindste skal nok ikke tages med. Filmen er overraskende udtaget til Tribeca Film Festival i New York, og de fleste danskere er nok lidt spændte på, hvordan amerikanerne tager mod Terkel.
Foto: Nordisk Film A/S.
