"Den ottende datter" er tredje bind i Terry Pratchetts serie om Diskverden. Denne gang følger vi den kun ni-årige Eskarina, der har troldmandskræfter, selvom hun er en pige. Hun vil blive Diskverdens første kvindelige troldmand, men møder stor modstand på Det Usete Universitet, hvor ingen kvinde har sat sin fod. Humor og spænding for alle pengene.
Diskverden
Den ottende datter er som sagt tredje bog om Diskverden. Den har dog ingen umiddelbar forbindelse til de første to bind og kan sagtens læses uafhængigt af disse, omend det magiske univers, der er blevet forklaret i de første bind, måske vil synes lidt forvirrende. En kort introduktion til Diskverden:
Diskverden er navnet på en rund, flad verden, der bæres af fire elefanter, der igen står oven på den gigantiske skildpadde, Store A'tuin, der langsomt bevæger sig gennem universet mod et ukendt mål. Diskverden bebos af alle mulige og umulige væsner, hvoraf en del dyrker magi. Magi er i mange tilfælde et nødvendigt onde, der skaber mere forstyrrelse end gavn, og det er ingen nem sag at beherske den.
Kraften gives videre
En troldmand er døende og leder derfor efter en, han kan overlade sine kræfter til. Han befinder sig i det afsides Røvbølle, hvor en ottende søns ottende søn netop bliver bragt til verden - tallet otte er som bekendt magisk i Diskverden. Magnus Mager overlader sin stav til den nyfødte og dør, kun for at opdage, at sønnen er en datter: Eskarina. Bedste Vejrlig, Røvbølles eneste heks, er rasende og prøver at ødelægge staven; men det kan ikke lade sig gøre, så man nøjes med at gemme den væk. Som årene går, bliver det dog mere og mere tydeligt, at Esk har magiske kræfter, hun ikke er i stand til at styre, og derfor drager hun og Bedste Vejrlig sammen Ankh-Morpork.
Den ottende datter er fuld af morsomme, skarpsindige observationer om almindelige menneskers forhold til magi. Mentalogi kalder Bedste Vejrlig heksens vigtigste lære: Hvordan man får folk til at tro på, at det man gør, er magi. For eksempel er hendes heksehat uundværlig, fordi det er den, der gør, at folk ved, hun er en heks; samtidigt er den kun en heksehat, fordi hun har den på. Der skelnes skarpt mellem hekseri og trolddomskunst, hvoraf det første forstås som pagt med naturen, mens det sidste blot er lange formler. Med Esks ankomst vendes der op og ned på ting, hun kræver ret til at udføre troldmandsritualer, ligesom der åbnes op for muligheden at mænd kan lære heksekunster - derfor den amr. titel: Equal rites.
Heltinden Esk
Ellers er der igen et hav af demonstrationer på Pratchetts rige fantasi. Undervejs møder Esk alle (u)mulige, mærkelige væsener, der dog mest indgår som en beskrivelse af landskabet. Historien handler om Esk, og der lægges mindre vægt på konstant at forundre læseren, end i de første bind. Hvor fortælleren var distanceret og ironisk overfor Vindekåbe og Småblomst, er det tydeligt, at han holder helhjertet med Esk. Hun har ingen latterlige træk, hun er stærk, beslutsom, ærlig og alvorlig - men hun er kun ni år gammel, så der er naturligvis ingen, der tager hende alvorligt. Det er dog en fejl, ligesom det er en fejl at tro, man kan slippe godt fra at snyde hende, for staven, hun fik af Magnus Mager vogter nidkært over hende.
Der er brugt tid på at gøre personerne mere virkelige i Den ottende datter, og det gør, at man i langt højere grad føler med dem, end bare griner af dem. Det gælder i lige så høj grad Bedste Vejrlig som Esk, men også Ekspedit, Trampe og unge Simon. Endelig får vi også en forklaring på hvorfor universitetets bibliotekar er en orangutang! Der er ikke så meget mere at sige: Fantasi, fest og farver - og så en smule feminisme, men fra en mand med humor.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Terry Pratchett: Den ottende datter
Gyldendals Forlag
Sider:
Udgivelsesdato: 06.05.2004
ISBN: 87-21-02188-0
Læs anmeldelsen af Diskverden 1: Magiens Farve og Diskverden 2: Det fantastiske lys. Bind fire og fem: Dødens Lærling og Den ottende søn følger til efteråret
