Hvis mennesker gennem tiden er blevet helbredt ved det, man må kalde et mirakel, kan helbredelsen vel tilskrives Gud? Det er - endnu en gang - Niels Christian Hvidts slet skjulte budskab i den seneste antologi om tro, forbøn og helbredelse, antologien "Kan tro flytte bjerge?"
Selvom den katolske teolog Niels Christian Hvidt mest af alt ligner en, der sælger timesharelejligheder på Tenerife, er læseren alligevel nærmere på at købe hans pointer i denne antologi, end de var i hans første udgivelse om tro, forbøn og helbredelse, Mirakler.
Kan tro flytte bjerge? indeholder væsentlige indlæg i debatten ikke blot om helbredelse, men om de forjættede tilstande 'lykkelig' og 'troende'. Omdrejningspunkterne er de mange undersøgelser - naturvidenskabelige som teologiske - om menneskets evne til at helbrede sig selv og hinanden. Formidlerne i antologien er foruden Niels Christian Hvidt læger og videnskabsmænd, der har en i teologisk forstand blasfemisk tilgang til emnet. Men det gør ikke noget - for formålet er at finde berøringsfladerne mellem de to livsanskuelser, ikke at markedsføre den ene frem for den anden.
De fleste af os kender Hvidts foretrukne: At dobbeltblinde studier (hvor hverken læger eller patienter ved, hvem der 'får' hvad) med fjernforbøn for hele patientgrupper skaber større helbredelse for dem, der har fået opmærksomhed hos Gud. Og det er en interessant opdagelse, hvis eneste blinde plet består deri, at studierne er foretaget af kristne. Men på den anden side - hvem andre kunne have interesse i at gennemføre studierne?
Mere fængende er professor Mogens Claessons artikel om operationspatienter, der oplever hurtigere helbredelse og færre bivirkninger, hvis de under narkosen er blevet fortalt, at "operationen går fint", end hvis kirurgerne havde arbejdet i tavshed. Samme debattør bringer teorien om stamcellernes udrykningshold på banen. For hvem ved? Det kunne være stamcellerne, der under de såkaldte spontane remissioner har formået at erstatte det syge væv med friske, relevante stamceller. Claesson konkluderer forsigtigt, at stamcellerne måske kan påvirkes til at rykke ud gennem forestillinger og tilskyndelser, der ligger uden for forstanden.
Speciallæge og journalist Stig Ekkert tager fat på advocatus dei og advocatus diablo - Guds og Djævelens advokater - og placerer sig dermed som antologiens mest kuriøse forfatter. Et besøg hos Vatikanets helgenkåringskommision har givet et indblik i en besynderlig verden i moderne tid, hvor påståede mirakler undergår nøje teologisk analyse, inden de blåtstemples. Advocatus diablo ville kalde det et sammenfald, mens advocatus dei holder fast i miraklet som udgået fra Guds hånd.
Alle indlæg i Kan tro flytte bjerge? kredser om dette mærkelige - at troen er forudsætningen for, at man kan se miraklet, og at troen (om ikke andet så på sig selv) kan være vejen til helbredelse. Men som Niels Christian Hvidt med messende stemme har sagt under et debatmøde, "skal troen og Gud ikke blive et terapeutisk instrument, ligesom sundhed ikke skal blive afgud."
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Hvidt, Niels Christian, m.fl.: Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred
Gyldendals Forlag
Sider: 232
Udgivelsesdato: 25.05.2004
ISBN: 87-02-02169-2
