Flere nyheder

 
Litteratur
Stormflod

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stormflod
Ons. 30. jun. 2004

"Stormflod" af James Heneghan er en bog, der indeholder både tragedie, komik og glæde. Drengen Andy mister sin mor og stedfar i en stormflod. Selv overlever han kun ved hjælp fra Sheehoguer eller småfolkene. Hele den tilværelse, han kendte, er knust, og han får at vide, at han skal bo hos sin moster, som han aldrig har set.

Mosteren gør ikke et særligt godt indtryk på Andy, og da hun fortæller, at den far, han troede, døde som en krigshelt i virkeligheden stadig lever, men bare er en dranker og en tyv, beslutter Andy sig for at opsøge ham og bo hos ham i stedet for hos mosteren. Sheehoguerne tager med, fordi de ved at redde ham også har forpligtiget sig til at sørge for, at der bliver taget vare på ham.

Andys far bliver meget glad for at se ham, og selvfølgelig skal Andy da bo hos ham i stedet for hans moster. Hans lejlighed er godt nok noget slidt og beskidt og ikke særlig stor, men faderen lover ham, at han snart finder noget andet at bo i og også vil prøve at finde et ordentlig job i stedet for at gå rundt på barer og sælge cigaretter. Faderen lover i det hele taget en masse, uden at der rigtigt sker noget, og det går langsomt op for Andy, at alting måske ikke er, som det skal være.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

James Heneghan: Stormflod
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 216 sider
Udgivelsesdato: 30.04.2004
ISBN: 87-02-01203-0