Frem til den 8. august er der mulighed for en helt speciel oplevelse i København: Otto Frellos mystiske, fantasifulde værker, der normalt kun kan opleves i Museet for Varde By og Omegn, udstilles nu i malerens eget hjem i Badstuestræde.
Otto Frello er en af de dygtigste og måske mest benyttede, danske illustratorer, og hans 'private' billeder, der emmer af en sælsom og helt unik fantasi, er af højeste kvalitet, både teknisk og kunstnerisk. Alligevel er den aldrende vestjyde stadig ukendt for de fleste danskere, og det er synd og skam, for hans malerier er i verdensklasse.
Udstillingen på Badstuestræde indleder med en introduktion til Otto Frellos tidlige arbejdsliv som professionel illustrator, og man kan ikke undgå at fascineres af den tekniske kunnen, der udstilles i de vidt forskellige tegninger. Det er dog de sene fantasibilleder, der for alvor fascinerer publikum. Ofte afspejler de en mennesketom verden, der domineres af en uset, næsten grotesk arkitektur.
Frellos arkitektoniske evner kan for øvrigt ses i en
Der er dog også billeder, der vrimler med liv, både menneske- og dyreliv. Ofte er der en stor gruppe mennesker, der trænges om at se et eller andet, som f.eks. "Den blå bold" eller "Det sorte hus" , og deres nysgerrighed er så stor og påtrængende, at man også som betragter føler trang til at læne sig fremover og kigge ind ad vinduet. Den tredje gruppe billeder er befolket af dyr, reelle som fantastiske. Et godt eksempel er "Oksbølbilledet", der er blevet udarbejdet i samarbejde med en række videnskabsmænd, og viser urskoven, som den formentlig så ud for 40 millioner år siden. Til hverdag hænger det på Ravmuseet i Oksbøl. I den forbindelse har Frello faktisk også fået et insekt opkaldt efter sig, som blev opdaget i en ravklump i Oksbøl: en Cyttaromyia Frelloi!
De fleste billeder kombinerer dog både mennesker, (fantasi-)dyr og fremtidsarkitektur, og de er på mange måder de mest fascinerende. Et af mine egne yndlingsbilleder er "Det gamle træ", hvor en endeløs række rødhårede kvinder bevæger sig fra et hul i skyerne frem til et gammelt træ, om hvilket en perlerække af roser slynger sig. Hvert af roserne har et vidt forskelligt kvindeansigt - læg mærke til den ene rose med brillerne - og det virker nærliggende at tolke træet som det sted, kvinderne drager efter døden. Man kan så spørge sig selv, hvor resten af menneskeheden tager hen - er der mon et træ til de lyshårede, til mændene og børnene? Frello selv nægter at profanere sine malerier med en enkel, definitiv tolkning. Det må være op til betragteren at lægge det i et billede, han eller hun ønsker - og det åbner jo i sig selv for en verden af fantasi.
Der er selvfølgelig mulighed for at købe postkort og plakater af Frellos billeder; men hvis man for alvor er blevet grebet, er der i år udkommet bogen Otto Frello - en utidig maler [Museet for Varde By og Omegn, 2004] af Ole Faber, der både fortæller kort om maleren selv og hans vigtigste værker, men først og fremmest afbilleder 61 af Frellos vidunderlige malerier. Måske er man endda så heldig at støde på den sympatiske maler selv, der gerne signerer bogen og svarer på alle ens spørgsmål. Udstillingen er virkelig værd at se, og entreen så billig, at man ingen undskyldning har, især når sommeren bliver ved med at være grå. Det er den bedste måde at forvandle en regnvejrsdag til et fabelagtigt univers af farver og mystik.
