Flere nyheder

 
Teater
XXX

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
XXX
Man. 6. sep. 2004

- En god historie druknet i overflødig porno

Den spanske teatertrup La fura dels baus stykke "XXX", var ved at rende med al omtalen op til Århus festuge. Det er et teaterstykke med meget stærke pornografiske scener. Alt for stærke, for stykkets budskab ville komme til at stå meget stærkere, hvis det ikke i den grad var syltet ind i overflødig eksponering af kønsorganer og seksuelle happenings. Selve historien i stykket fejler nemlig ikke noget.

Stykket er beskrevet som en kommentar til den stigende pornoficering af det offentlige rum, og ja: Det viser tydelig hvor vulgær og overfladisk porno kan være, og hvordan den nedbryder de mennesker, der dyrker det i ekstrem grad. Kort fortalt handler stykket om en ung uskyldig pige, der kommer til en casting. Under castingen bliver hun både lokket og tvunget ind i et sygt pornounivers, som opsluger og ødelægger hende. Denne historie er relevant nok, men den kunne fortælles meget stærkere end den blev gjort i dette tilfælde. Som publikum sidder man og væmmes over flere scener, men under et langt større antal scener spekulerer man over, hvorfor der skal bruges det ene mere vulgære virkemiddel efter det andet. Historien bliver ikke tydeligere, den drukner snarere.

Det er nyskabende teater, det er der ingen diskussion om. Før forestillingen har publikum muligheder for at sende sms'er til en storskærm, publikum bliver brugt som en aktiv del af forestillingen i flere omgange. Der skal forestille at være adgang via Internettet til et livesexshow i Barcelona, publikum filmes og dette klippes sammen med andre optagelser, for at give en illusion af at publikum er optændt af seksuelt begær og kaster sig ud i et orgie. I stykket gøres også voldsom og dramatisk brug af storskærme og musik. Alt sammen giver det et på mange måder intenst stykke, men den i bund og grund gode historie bliver skubbet til side, af en meget lang række overflødige virkemidler.

Er stykket så chokerende? Nej! Der er ganske vidst en række ubehagelige scener, men nu har vi i Danmark gloet på porno i over 30 år, så der skal meget til at chokere os. Efter at stykket er der primært et ord der trænger sig på: Nå! Skulle det nu være interessant.

Er det så debatskabende? Ja! Inden premieren gik bølgerne højt i Århus uden at stort set nogen faktisk havde set stykket. Mange fordømte at der skulle bruges skattepenge på porno, mens mange andre gik i forsvarsstilling og hyldede den kunstneriske frihed. Set fra den kant slog stykkets budskab om, at der er rigeligt med porno i samfundet tydeligt igennem, og fik mange til at sige stop for mere porno. Det er bare synd at debatten kom til at handle om stykket og ikke det, som stykket ville bringe på banen, nemlig den generelle pornoficering af samfundet.