Gyldendals Forlag genudgiver Fjodor M. Dostojevskijs klassiker "Spilleren" fra 1866, der til dels bygger på hans egne erfaringer som ludoman. Sammen med hovedpersonen Aleksej hvirvles læseren ind i en ynkelig verden, hvor alle ruinerer sig selv, mens de venter på den store gevinst, der på magisk måde også skal skaffe dem den elskede kvinde.
Romanen starter ganske brat i et kursted ved Rhinen, kaldet Roulettenburg, hvor den unge huslærer Aleksej Ivanovitj befinder sig sammen med den russiske general, han arbejder for, og dennes steddatter, Polina, som Aleksej er lidenskabeligt forelsket i, selvom hun ikke så meget som ser til hans side. Også generalen er dybt forelsket i den mystiske mademoiselle Blanche, der dog kun vil gifte sig med ham, hvis hans stenrige tante, babusjka, som forventet snart dør. Da Babusjka imidlertid dukker spillevende op på kurstedet og begynder at spille pengene op, er der dømt panik.
Spilleren er ikke fyldt med de samme store moralske spørgsmål som Raskolnikov eller brødrene Karamassov, og det er nok en af grundene til, at den ikke hører til Dostojevskijs største romaner (heller ikke ren omfangsmæssigt; Spilleren er en net lille sag på lige over 200 sider). Ikke desto mindre er den uhyre spændende på mange planer: Aleksej aner en del af spillet bag kulisserne men må gætte sig til det meste, og som læser venter man derfor som i en anden krimi spændt på at få opklaret de mystiske omstændigheder omkring mademoiselle Blanche eller Polinas forhold til den usympatiske franskmand, De Grillet. Den er også fyldt med humoristiske observationer, selvom de mange iagttagelser om det russiske menneske overfor eksempelvis en franskmand kan virke lidt ligegyldige. Først og fremmest er det dog det psykologiske spil, der fængsler, efterhånden som både Babusjka og Aleksej gribes af en altoverdøvende spillelidenskab.
Den ny udgave af Spilleren er forsynet med et lille noteapparat, der først og fremmest hjælper læseren igennem diverse udenlandske udtryk, som Dostojevskij strør om sig med. Til gengæld er der ikke et ord om romanen eller Dostojevskij selv, hvilket kunne være ganske interessant og måske også forklare nogle ting. Et lille for- eller efterord ville have velanbragt, og kunne for eksempel berette om Dostojevskijs egen spillelidenskab og hans forhold til Apollinaria Suslova, der står model for temperamentsfulde Polina. Det forandrer dog ikke ved romanens tidløse kvaliteter, der måske er ekstra aktuel i vore dages diskussion om helt unges (computer)ludomani .
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Fjodor M. Dostojevskij: Spilleren
Forlag: Gyldendal
Sider: 216
Udgivelsesdato: 16.09.2004
ISBN: 87-02-02414-4
