Flere nyheder

 
Film
Dårlig Dannelse

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dårlig Dannelse
Lør. 9. okt. 2004

Han har betaget hele verden med film som "Alt om min mor" og "Tal til hende". Han er den næsvise dreng i spansk film og en af Europas mest anerkendte filminstruktører. Han hedder Pedro Almodóvar og åbnede dette års Cannes Film Festival med sin nye film "Dårlig Dannelse". Og jeg tør godt love, at også denne film lever op til instruktørens ry som uartig og opsigtsvækkende!

Saftig historie
Som det er tilfældet med så mange andre store kunstnere, er det ikke mindst forkærligheden og fascinationen for sex, begær og lidenskab, der driver Pedro Almodóvars værker. Det, der imidlertid adskiller ham fra de fleste andre kønsfæller, er den grænseoverskridende karakter, disse lidenskabelige aktiviteter som regel har i hans universer. Her er det nemlig ikke (kun) forførende og skønne kvinder, der smyger sig seksuelt frem på lærredet men derimod et virvar af bøsser, transseksuelle, transvestitter, lesbiske og heteroseksuelle i et altid uforudsigeligt samspil. Dette er også tilfældet med Dårlig Dannelse, der bygges op omkring to 11-årige drenges første møde med kærligheden og hinanden på en streng katolsk kostskole. En pædofil præst med en sygelig kærlighedsbesættelse af den ene dreng (Ignacio) får i jalousi over drengenes forhold den anden dreng (Enrique) bortvist fra skolen.

Filmens indledes med, at de to drenges veje krydses som voksne i Madrid 15 år efter den ungdommelige kærlighedsaffære. Kønne Ignacio er skuespiller og opsøger Enrique, der i mellemtiden er blevet en kendt filminstruktør, i håbet om et job. Enrique er tilsyneladende ganske uberørt af den gamle flammes fremmøde men lover i forbifarten at læse en novelle, Ignacio har skrevet ud fra deres fælles barndomsminder. Enrique bliver voldsomt berørt af novellen og ikke mindst minderne om kærligheden side om side med den ubarmhjertige katolske opdragelse. Han beslutter sig hurtigt for at filmatisere novellen men prøver ihærdigt at slippe for at give Ignacio hovedrollen, som han langt hellere vil dyrke sex med. Filmindspilningerne begynder efter en del besvær at køre, men undervejs dukker der dystre hemmeligheder frem fra mørket. Virkeligheden viser sig endnu mere grotesk, end hvad novellen nogensinde afslørede.

Leg med tiderne
Til handlingens nutid, har Almodóvar valgt at tage udgangspunkt i 1980'erne. Han følte, at den eksplosion af frihed, Spanien oplevede efter Francos død, var oplagt som den tidsmæssige ramme til filmens homoseksuelle karakterer og deres frigjorte liv. Handlingens anden dominerende tid, med barndomsminderne og livet i hænderne på kirken og dens tvivlsomme tjenere, udspiller sig i 1970'sernes Spanien under Franco. Springene mellem de to tider udfordrers yderligere af brugen af meta-filmiske effekter, hvilket helt bevidst giver anledning til ikke så lidt forvirring set fra tilskuerens vinkel. Almodóvar nyder således at lege med vores forventninger og almene logik. Og hvis man ikke helt når at give fortabt i forvirringen, så optrevles sammenhængen da også langsomt og originalt hen ad vejen. Apropos forventninger, så har mange spekuleret i det selvbiografiske element i filmens handling. Instruktøren selv bidrager kun til mystikken ved at udtale, at denne intime film ikke er selvbiografisk, men dog benytter sig af instruktørens erindringer om handlingens tid og miljøer.

Ikke en uforglemmelig oplevelse
De to hovedpersoner, der spilles af det mexicanske stjernefrø Gael García Bernal og spanske Fele Martínez, er et scoop til rollerne i deres overbevisende præstationer. Handlingen, der balancerer et sted mellem thriller og kærlighedsdrama, leder ufrivilligt mine tanker hen på tv-dramaet Glamour med den ene forbavsende afsløring efter den anden. Og det skal der i mine øjne lidt mere end et kønt ansigt og uartige elskovsscener til for at udligne. Jeg tager min Bogart-hat af for det uforudsigelige element i tidernes drilske opbygning og valget af skuespillere, men alt i alt kommer Almodóvar og hans Dårlig Dannelse aldrig helt ind under min sarte hud! Måske er det bare et spørgsmål om dannelse.

Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution
Se spilletider.