Flere nyheder

 
Teater
Faust og reklamekabareten

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Faust og reklamekabareten
Tir. 9. nov. 2004
Selvfølgelig er der reklamer i teaterverdenen, teatrene lever af sponsorpenge. Men kan man lave productplacement og direkte reklameindslag i et teaterstykke? Hvad sker der når man prøver det? Det afprøves i stykket "Faust og reklamekabareten" på Århus Teater. Eksperimentet kører på flere niveauer i stykket, og resultatet er blandet. Oftest er det rigtigt sjovt, men nogle gange kører det lidt af sporet, især er slutningen meget uklar. Hovedlinjen i stykket fungerer dog rigtig godt, hvor der er ikke er meget tvivl om, hvad det handler om.

Den idealistisk teatergruppe The Meatpuppets vil lave teater, der forandrer verden. De har dog det problem, at det er der ikke rigtigt nogen, der gider at se, så økonomien skranter gevaldigt. Et smart reklamebureau øjner en mulig for at kunderne kan profilere sig på en ny måde med et socialt engagement. Først ved at lave lidt productplacement, og så senere med deciderede reklameindslag under forestillingen. Trods intern uenighed går The Meatpuppets med på ideen med deres egen skjulte dagsorden, nemlig at sætte firmaerne (de onde kapitalister) der reklamerer i stykket i et dårligt lys gennem deres teaterstykker. Efterhånden som forestillingen skrider frem, bliver reklamerne mere og mere påtrængende og The Meatpuppets forsøg på at bekæmpe dem mere og mere groteskte.

Lige som Faust sælger The Meatpuppets deres sjæl til djævlen, her i form af et reklamebureau, der står for alt det, de hader. Det er ved at æde dem op, på trods af den modstand de gør ved at udstille reklamerne latterlighed i deres stykker.

Stykket spidning af reklamerne sker dels ved at der i selve forestillingen er flettet ironiske reklameindslag ind, og der udnyttes i stor udstrækning mere eller mindre kendte reklameslogans, der falder fint ind. Dog spilles mange af de ironiske reklamer for langt ud, så det giver et brud i forestillingen. Det viser naturligvis blot, at reklamer ikke hører til i et taterstykke. Ud over de indlagte reklamer i selve forestillingen, spiller The Meatpuppets flere teaterstykker under forestillingen. Alle med fuldt indlagte reklameindslag, og gennem den latterliggørelse disse reklamer bliver udsat for gennem stykket, understreges det både hvor nødvendige og overflødige reklamer er i samfundet.

Stykket lægger op til at diskutere, om et teaterstykke kan flytte samfundet eller i det mindste nogle mennesker. I stykket lykkes dette for teatergruppen til deres egen overraskelse. Naturligvis vil et teaterstykke oftest påvirke dem der opfører det, da det er dem, der har noget på hjertet. For publikum er det en anden sag. Faust og reklamekabaretten kan opleves vidt forskelligt, da budskaberne i stykket ikke står helt klart. Om man er blevet flyttet i sine holdninger, det kommer helt an på hvad man har oplevet, at stykket har på hjertet. Stykket slutning lader dog ingen tvivl være muligt, teater kan flytte nogle mennesker i deres syn på verden og dem selv.

På scenen står Skuespilskolens afgangshold, og de gør det rigtig godt og fylder deres roller helt ud. Stykket er skrevet af den unge forfatter Christian Lollike og iscenesættelsen står Mogens Pedersen for.

Faust og reklamekabareten havde premiere på Århus Teater d. 5/11 og spiller indtil d. 27/11.
Se spilletider.

Foto: Jan Jul