Flere nyheder

 
Teater
Richard den III

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Richard den III
Tor. 13. jan. 2005

Ole Sørensen fra Teateret Møllen fra Haderslev forsøger i denne forestilling at give et indblik i tyrannen Richard IIIs rænkespil, planer og tanker.

Ole Sørensen har selv fået ideen til stykket og skrevet manuskriptet til denne monolog, som i beskrivelsen fremstilles som en forestilling, som lægger sig op af stand-up genren, hvilket dog kan være meget svært at få øje på.

I alle pauser spilles af en eller anden grund sangen "I like to Boogie", hvorunder Richard III enten danser vildt rundt eller bare sidder og rokker med ved sit bord. Selve monologen går ikke særligt godt, det må siges at være en falliterklæring, at man er nødt til at bruge en optagelse af Lady Annes og moderens stemme for at illudere, at der foregår en samtale. Ved hjælp af det af teatret Møllen udgivne resume over forestillingen samt forestillingen selv er det dog muligt at få et godt billede over de historiske facts i Shakespeares skuespil.

Formålet med stykket skulle være, at man kan drage paralleller mellem andre tyranner som Hitler og Pol Pot. Endvidere ser man at Richard III som stykket skrider frem, kommer til at lide af dårlig samvittighed over sine handlinger, og det er så meningen at publikum skal overveje om andre tyranner også har lidt af samvittighedskvaler. Umiddelbart skal man dog vide, at det er der, Ole Sørensen vil hen, for at kunne se det.

Den prisbelønnede skuespiller Ole Sørensen underholder med sit stykke Richard III på Svalegangen fra den 11.-15.01. og kan derefter ses i Store Heddinge den 19.01. og i Vejle den 21.01. Se spilletider.