Flere nyheder

 
Litteratur
Blodhævn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Blodhævn
Fre. 25. feb. 2005

"Blodhævn" er fortsættelsen til R.L. Stines bog "Blodtørst", som udkom i marts 2004. Desværre er "Blodhævn" en noget bleg efterfølger og virker nærmest som en bog, der mest af alt skulle skrives for at lede op til nummer tre i en serie af bøger om tvillingesøstrene Destiny og Livvy, som er henholdsvis almindelig dødelig og vampyr.

Som det ofte er tilfældet, lever toéren på ingen måde op til den handlingsmættede action og det velgennemtænkte plot, som kendetegnede den første bog. Desuden har forfatteren besluttet sig til at springe frem og tilbage i tid, så man ender med at bruge mere tid på at finde ud af, hvor i handlingsforløbet man befinder sig, end med at følge med i handlingen.

Efter Livvy har besluttet sig for et liv som vampyr, er hendes familie splittet, og hver enkelt familiemedlem forsøger at komme videre på hver sin måde. Destiny finder en kæreste, men efter nogen tid går det op for hende, at han også ser Livvy i den tro, at han kommer sammen med en og samme pige. Samtidig er pigernes lillebror ved at gå helt i stykker, og faderen føler sig splittet mellem sine forpligtigelser som vampyrjæger og sin kærlighed til sin vampyrdatter Livvy.

R.L. Stine: Blodhævn
Forlag: Sesam
Sider: 176
Udgivelsesdato: 01.02.2005
ISBN: 87-11-22382-0