Caféteatret har valgt at opsætte Fjodor Dostojevskijs "Et latterligt menneskes drøm" som en monolog, hvilket lyder som et risikabelt vovestykke; men Michael Moritzen formår i den grad at gøre fortællingen levende, at man på intet tidspunkt savner kulisser eller medskuespillere.
"Et latterligt menneskes drøm" handler om en midaldrende mand, der ikke tænker på andet, end hvornår han skal begå selvmord. Selvom han ikke synes, han har noget at leve for, tøver han dog hver dag, indtil den dag en lille pige desperat har brug for hans hjælp. Han afviser hende brutalt, og hjemsøges så af en lang, uhyggelig og meget detaljeret drøm, hvor han dør og føres til en kopi af jorden, der stadig befinder sig i en paradisisk uskyldstilstand - indtil han smitter den med sin pessimisme og kærlighed til lidelsen. Drømmen beviser dog for ham, at menneskene er i stand til at være gode, og siden har han påtaget sig at være latterlig og forkynde sin tro.
At sætte en eneforestilling op, er altid lidt af et vovestykke, for det kræver ikke bare utroligt meget af skuespilleren men også af publikum, der som regel bliver rastløse og uopmærksomme. Vælger man ovenikøbet en minimalistisk, tenderende til ikke-ekstisterende opsætning, forstærker dette det almindeligvis. Det kan dog ikke siges at være tilfældet her, og jeg er dybt imponeret over Michael Moritzens evner til at fremmane hele landskaber i Caféteatrets nøgne kælder. Når han klamrer sig til trappen ikke bare fornemmer men ser man, hvorledes han flyver gennem stjernevrimlen; og han formår i den grad at skildre dette mildest talt forvirrede menneske med sine humørsvingninger og feberfantasier.
Alt i alt må man dog sande, at denne form for teater ikke må vare så længe som en "almindelig" teaterforestilling, og instruktør Gerz Feigenberg har klogeligt valgt at afslutte efter 75 minutter (uden pause), hvilket på alle måder er meget tilpas.
Et latterligt menneskes drøm er en glimrende måde at få set lidt Dostojevskij i afmålte portioner, men det kræver nok, at man er lidt teatervandt i forvejen, eller i det mindste ikke lader sig afskrække af genren.
Et latterligt menneskes drøm spiller frem til den 9. april. Se spilletider.
