"Berlin notat" er en overdimensioneret coffeetable-bog med melankolske fotos fra Berlin. Af steder, bygninger, parker, mennesker, især fra det, der var Østberlin. Fra både før og efter Murens fald. Virtuose, originale fotos, enkelte i farve men overvejende sort-hvid.
Jeg tror, det er første gang, jeg er stødt på en fotografibog, der helt og holdent har kunnet dy sig for at forklare sine billeder, men det er faktisk tilfældet med Berlin notat. Ingen indledning, ingen titler, ikke et eneste ord hjælper "læseren" på vej gennem et Berlin, der skiftevis er anno 1963-7, 1989-90 omkring murens fald og 2002-03 og ligeledes veksler mellem øst og vest - uden nogensinde at gøre opmærksom på, hvornår vi befinder os hvor.
Det kan der jo være en pointe i, for det er ikke altid så let at kende forskel på øst og vest, fortid og nutid, som man måske skulle have troet. På den måde er bogens stædige tavshed med til at få en til at vakle i ens fordomme.
Langt den overvejende del af billederne er sort-hvide, som det vel hører sig for en kunstbog; men det giver en indtryk af, at Berlin selv er utrolig grå, og det indtryk fastholdes til en vis grad i de få farvebilleder, der efterhånden dukker op. Selve motiverne er enten fokuseret på enkelte personer, ofte fanget i et lidt uheldig - og derfor naturligt - øjeblik, eller også er de mennesketomme i en sådan grad, at man slet ikke kan forestille sig mennesker på disse ellers helt almindelige steder.
Berlin notat er en meget flot og stemningsfuld bog; men da de fleste billeder snarere giver udtryk for en storbyatmosfære end egentligt at fremstille selve byen for læseren, bør man snarere købe den, hvis man er interesseret i kunstneriske fotografier end hvis man brænder for Berlin, selvom kendere nok vil nikke genkendende til vejnavne o.l., der måtte dukke op på fotografierne.
Krass Clement: Berlin notat
Forlag: Gyldendal
Sider: 205
Udgivelsesdato: 01.03.2005
ISBN: 87-02-03797-1
