Gyldendals store billedbogskonkurrence blev afsluttet sidste efterår, og nu er vinderne nået frem til boghandlerne. Jakob Martin Strid, som de fleste nok kender fra hans stribe i Politiken, blev den danske vinder med den søde historie om "Lille frø", mens Jukka Laajarinne og Martii Ruokonens besynderlige historie om "Mormors maskine" vandt den nordiske konkurrence.
Den slemme frø
En dag falder en meteorit ned hos en frøfamilie, og ud af meteoritten kravler Lille Frø. Familien tager frøen til sig, men han er så slem, at de ikke ved, hvad de skal stille op med ham. Derfor går Lille Frø sin vej, men ingen kan holde ud, at han er så slem. Heldigvis elsker hans frøfamilie ham alligevel, og til sidst bliver alle hans uartige narrestreger udstillet på et museum.
Tegningerne er flotte og sjove, og den Lille Frø, der er malet med ansigtet skævt, er frygtelig nuttet. Børn vil stensikkert elske frøen, og kunne leve sig ind i problematikken omkring det at være slem. Hverken skolepsykolog eller eneboer formår at gøre noget ved Lille Frøs uartighed, og her kan man mene, det er lidt problematisk, hvis moralen er, at man bare må acceptere, at der er nogen, der er født slemme. Selvom det er dejligt, at dens "forældre" elsker den uanset hvad, skulle Lille Frø vel gerne på et tidspunkt lære at opføre sig ordentligt?
Epilogen, der fortæller, at der senere bliver sat pris på frøens "slemme ting", er en fin afslutning, hvis man ser frøen som en kunstner, der ikke passer ind i samfundet og ikke kan indordne sig. Men samtidig er det også en hyldest af ikke bare dårlig opførsel men decideret hærværk, for slet ikke at tale om, da han sætter ild til psykologens hår - har man virkelig lyst til at lære sit barn, at det er sjovt? Børn er meget modtagelige overfor de budskaber, der ligger i en sådan historie, og selvom jeg egentlig synes historien er meget sød og sjov, vil jeg dog mene, at dens morale kræver en længere snak med børnene. Men det er bestemt heller ikke en dårlig ting, hvis en billedbog kan sætte gang i en diskussion.
Jakob Martin Strid: Lille Frø
Forlag: Gyldendal
Sider: 40
Udgivelsesdato: 13.04.2005
ISBN: 87-02-03812-9
Mormors maskine
Jeg må indrømme, jeg har svært ved at få øje på nogle forsonende træk ved denne bog. Jeg synes, de fleste billeder er temmelig hæslige, og nogle af dem endda skræmmende, hvis man er et lille barn. Der er ikke nogen egentlig historie eller handling, ingen fantasiverden at leve sig i. Laura befinder sig simpelthen alene i sin bedstemors køkken med en hakkemaskine, som hun bruger til at ødelægge alle mulige ting med - kogebøger, sko, møbler m.m. Rent bortset fra den komplette mangel på morale, er bogen en ligegyldig opremsning af ødelæggelser, illustreret med grimme tegninger. Hvor Strids frøer er søde og kære og alligevel fanden-i-voldske, er der intet kært, nuttet eller bare forsonende over Ruokonens tegninger.
Det er ikke en bog, jeg gider at spilde tid på at læse højt for nogen, og jeg kan heller ikke forestille mig noget barn, der skulle kunne få nogen glæde ud af det. I mine øjne er Mormors maskine et forsøg på at matche diverse moderne "grimme" tegneserier som "Cow and Chicken" m.fl., måske ud fra devisen, at "her er der da endeligt noget nyt og anderledes til de kære små", som er slået helt fejl. Den er ikke morsom, den er ikke sød, den er ikke spændende eller appellerende på nogen anden måde, hverken til børn eller voksne.
Jukka Laajarinne og Martii Ruokonen: Mormors maskine
Forlag: Gyldendal
Sider: 32
Udgivelsesdato: 13.04.2005
ISBN: 87-02-03856-0