Det er mere end 10 år siden, Kirsten Hammann først præsenterede læserne for sit kreativt skizofrene sprog i debutromanen Vera Winkelvir. Nu genudsender Gyldendal bogen i en sommerstrandtaskeudgave - og trods sin teenagealder synes Winkelvir mere aktuel i dag end tidligere.
Vera Winkelvir er ikke rigtig klog! Eller også er det netop det, hun er. Vera betyder 'sandt' på latin, og måske er Vera Winkelvir formet som de voksnes fantasiven, der ved, hvad der er sandt, godt og rigtigt? Vi følger Vera gennem dagbogsnotater fra juni til december, og det er et vue ud over verden gennem Vera og ikke Vera gennem verden - hovedpersonen ændrer nemlig karakter efter sine omgivelser, hvilket vil sige strutskørter og farvede nylonstrømper, når hun påvirkes af (ydre) lak og plastik.
Kirsten Hammann viser os en ny og direkte perception af verden med en fortælleteknik, der giver fanden i stilistik og 'plejer'. Vera ryger bolchestribede cigaretter og har et tvangsneurotisk forhold til tallet 37 millioner. Neurosen er let at gennemskue, og dagbogen er da også bevidst bygget op som sygejournal med unormal betagelse af tal og statistikker. Venner betegnes 'sociale sammenhænge'. Livet leves i citater. En rigtig 90'ertøs, hvor alt er ligegyldigt og intet betyder noget.
Læsningen af Vera Winkelvir foregår i en metronomisk rytme mellem irriteret, fascineret og træt. Irriteret, fordi Hammanns sprogbrug er relativt vanskelig at tilegne sig, fascineret når det endelig lykkes og træt, når man har fået nok. I sig selv en udfordring for trænede læsere, der har godt af det skud forskruet 'sandhed', Vera byder på. Og undskyld - vera er med småt. Vanens magt har overtaget, og om ikke andet så kan denne gakgakkelakkede roman måske lære os at se verden med nye øjne og tænke mere "ud af boksen" til gavn for egen fantasi og samfundets udvikling. Mere relevant i dag end for 12 år siden? Tjah...
Kirsten Hammann: Vera Winkelvir
Forlag: Gyldendal
Sider: 226
Udgivelsesdato: 06.06.2005
ISBN: 87-02-03791-2
