Flere nyheder

 
Litteratur
Den grådige greve

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Den grådige greve
Tor. 8. sep. 2005

"Den grådige greve" er anden del i serien om Poul og Jens eventyr og er en selvstændig fortsættelse til "Djævlebaronen". Poul og Jens bliver hidkaldt af grev Holger Rosenbed fra Rosengård Slot, og de springer ind i hans tid fra et maleri, som hænger på Rosengård slot i deres egen tid.

Grev Rosengård er i en frygtelig knibe, for skødet til slottet er blevet stjålet, og grev Scheel gør krav på slottet, som han med retten på sin side kan tage, hvis ikke grev Rosengård kan finde en måde at bevise ejerskabet på. Samtidig har grev Scheel også kidnappet grevens nevø Nikolaj for at sikre sig, at grev Rosengård ikke tør gøre oprør.

Det er nu op til drengene at drage til Sønderjylland, hvor grev Rosengårds svoger, grev Friedrich, har en kopi af skødet til Rosengård slot. Samtidig skal Jens og Poul også finde en måde at få befriet Nikolaj fra hans fangenskab på Kalø slot.

Historien kan læses som en lidt sjovere form for historieundervisning, hvor de facts, man kender omkring bygninger og personer, er blandet op med en god gang fantasi, samt trolde og nisser. Bogen kan ikke erstatte en historiebog, men kan måske vække interessen for Danmarkshistorien samt de danske borge og slotte. Bogen kunne evt. følges op af et besøg på nogle af de historiske steder som nævnes i historien eller bare en snak om hvad der foregik i Danmark i 1500 tallet, hvor eventyret udspiller sig.

Bogen kan også bare læses som et sjovt eventyr i sin egen ret, og den er bestemt både morsom og underholdende og kan både læses af drenge og piger.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Poul Abildgaard: Den grådige greve
Forlag: Gyldendal
Sider: 152
Udgivelsesdato: 26.08.2005
ISBN: 87-02-04044-1