Flere nyheder

 
Teater
Nattur

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Nattur
Tir. 27. sep. 2005

At dele hus, hjem og biologiske børn er ikke en garanti for samhørighed og kærlighed. Vi længes alle efter lidenskaben og friheden. At sætte indestængte følelser på manuskriptform er en hård disciplin, og den svenske debutant Jonas Karlsson har da også udfordret sig selv over evne med parforholdsdramaet "Nattur", der spiller på Husets Teater.

Ibsen var en forfærdeligt god dramatiker. Derfor er det uklogt at referere til ham i programmet til Nattur, hvis man ikke kan nå ham mindst til sokkeholderne. Og når døde klicheer a la replikken "Hvor er her stille - kan du ikke høre mit hjerte banke? Jeg kan i hvert fald høre dit" står i kø for at blive sagt højt, er den refererede muse for langt væk. Hos Ibsen ville det måske have været "Lyt - stilheden larmer. Kun overdøvet af urværket i mit indre, som slår sine taktfaste slag. Taktfaste, men alligevel ude af rytme med dit indre, som jeg også kan høre." Måske, ikke?

Nattur er skrevet af en svensk skuespiller, Jonas Karlsson, der er debutant. Det ville kunne have været - modalverberne hober sig op - et udmærket stykke drama, hvis ikke lige det var, fordi det dramatiske element udebliver. Det unge par 'finder' hinanden i entreen en nat, hvor han måske og måske ikke er ved at forlade parforholdets og familiens snærende bånd til fordel for friheden. Historier om utroskab opfindes og deles med partneren, ligesom stykket forsigtigt berører et måske-ønske om mere håndfast sex i hverdagen. Og det var lissom' det. Ingen rutsjetur på følelsernes glatte skinner og ingen overraskelser. Nora forlod sit Dukkehjem. Hun og han bliver i etagebyggeriet i det kolde, skandinaviske parforhold. Stort NÅ!

Stine Stengade og Claes Bang udfylder rollelisten, og hun er særdeles troværdig i sin ægteskabelige sarkasme og underspillede surhed. Hans rolle er sværere at udfylde, så derfor står han tilbage som uinteressant. Hvad har han dog at byde på? Claes Bang huskes måske bedst i sin uempatiske reklamerolle, hvor det også kneb med at få sagt "Se hér, dejligt varme uldsokker" uden at gå i falset og rynke panden helt op i hårgrænsen.

Se spilletider.
Foto: Per Morten Abrahamsen