Flere nyheder

 
Litteratur
En god dag at flyve

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
En god dag at flyve
Tir. 4. okt. 2005

Hovedpersonen i romanen er både tidligere terrorist i IRA og nuværende politikommisær i Boston. Greg O´Neill er gift med en amerikansk kvinde og har tre børn, og ingen af dem kender til hans fortid i IRA. Den 11. september 2002 opsøges han af en tidligere ven, Eamon, fra IRA, som vil stille Greg til ansvar for sine handlinger i sin ungdom i Irland.

Ud fra ovenstående beskrivelse får man indtryk af en hæsblæsende thriller, hvor hovedpersonen hele tiden balancerer på en knivsæg, men det er desværre ingenlunde tilfældet. Handlingen slæber sig af sted; der bliver gjort så meget for at antyde, at der er noget galt i Gregs familie og lig i laster fra hans fortid, at forfatteren lige så godt kunne have skrevet det direkte. Alle antydningerne gør ikke plottet mere spændende men hjælper bare med til at trække handlingen i langdrag.

Forfatteren forsøger at inddrage den kendte bog af Thomas Berger: En god dag at dø, som blandt andet handler om at tilgive uretfærdighed. En pointe ved bogen er således, om Eamon vil være i stand til at tilgive Greg for sine handlinger, da de var yngre, og om Greg kan tilgive Eamon for de omvæltninger, han forårsager i Gregs liv.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Cæcilie Lassen: En god dag at flyve
Forlag: Borgen
Sider: 241
Udgivelsesdato: 08.09.2005
ISBN: 87-21-02669-6