Flere nyheder

 
Litteratur
Grev Karlstein

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Grev Karlstein
Fre. 28. okt. 2005

Jeg ved ikke, om det skyldes oversætteren, eller om det er Philip Pullman selv, men sproget i hans børnebog "Grev Karlstein" virker uelegant og ærligt talt: dybt irriterende. Efter at have lagt bogen fra mig adskillige gange for så pligtskyldigst at fortsætte blev bogen dog heldigvis spændende nok til at lade mig glemme min irritation.

Historien fortælles primært af Hilde, en ung tjenestepige, der arbejder for Grev Karlstein. En dag overhører hun hans plan at ofre sine to forældreløse niecer, der bor hos ham, til Mørkets Jæger, Zamiel, med hvem han har indgået en aftale ti år tidligere. Det er op til Hildi at redde de to piger, men der er masser af forhindringer. Heldigvis er der også hjælp i form af den strikse Miss Davenport og svindleren Cadaverezzi.

Plottet lyder lidt trivielt, og til tider er historien ganske forudsigelig, ligesom bogens personer er frygteligt stereotype; men ret skal være ret, der er også overraskelser undervejs, og som sagt går bogen faktisk hen og bliver rimelig spændende til sidst. Jeg må dog indrømme, at jeg havde ventet mig mere af en forfatter som Philip Pullman. Alt i alt en ganske underholdende men på ingen måde fremragende bog.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Philip Pullman: Grev Karlstein
Forlag: Gyldendal
Sider: 256
Udgivelsesdato: 06.10.2005
ISBN: 87-02-02252-4