"Den Ældste" er titlen på anden del af Christopher Paolinis omfangsrige saga om dragerytteren Eragon. Hvor første bind endnu var lidt vaklende og usikkert og til tider bar meget præg af at være en debutroman, har Paolini i fortsættelsen formået at finde frem til et selvstændigt og til tider ganske poetisk billedsprog, og handlingen, der følger Eragons og hans fætter Rorans skæbner parallelt, er hæsblæsende og medrivende.
I Arven-trilogiens første bind, der ligesom hovedpersonen hedder Eragon, finder den da 15-årige dreng et drageæg, der vælger at lade sig udklække for ham. Det viser sig hurtigt, at stærke bånd knytter Eragon til dragen Saphira; men fjenderne følger med i kølvandet, for tyrannen Galbatorix har udryddet dragerne og deres ryttere og vil ikke risikere en ny fjende. Eragon flygter, da Galbatorix' udsendinge, de uhyggelige Ra'zac, dræber hans familie, i håb om at resten af landsbyen Carvahall så får fred. Men i andet bind viser det sig, at Carvahall langt fra er ude for fare, og snart må landsbyboerne gribe hammer og høtyv i forsvar mod Rigets hære. Da Rorans forlovede, Katrina, kidnappes, indleder han et personligt hævntogt mod Ra'zac, der formår at flytte bjerge - eller i hvert fald en hel landsby. Langt hen ad vejen, er det Rorans beretning, der er den mest fængslende. Hans sorg, hans tvivl og hans langsomme forvandling fra bondeknægt til brutal morder får lov til at udfolde sig, alt imens blodet sprøjter om hans - og læserens - ører.
Beretningen om Eragon er langt mere stilfærdig. Han vikles ind i et hav af intriger, da modstandsbevægelsen Vardens konge dør; men snart er han som planlagt på vej til elvernes rige for at blive uddannet som Rytter. Imens forelsker han sig håbløst i elverdiplomaten Arya, som ikke engang vil høre på ham, hvilket piner ham ligeså meget som det sår, Skyggen Durza gav ham, og som ikke vil hele. I elverriget lærer han mange former for magi såvel som historie, myter og vigtigst: beherskelsen af Det gamle sprog, som magien er bundet til. Han finder nu ud af, at Elva, den lille pige, han velsignede i 1. bind, som følge af en grammatisk fejl faktisk blev ramt af en frygtelig forbandelse og på grund af ham lider frygtelige pinsler. Beretningen om Eragon hos elverne ikke er nær så actionpræget, som fortællingen om Roran; men i beskrivelsen af elverfolket, dets udseende, tanker og ikke mindst omgivelserne viser Paolini sig pludselig som sand poet.
Selvom bogens helt grundlæggende forløb, Rorans bevægelse frem mod Vardens tilholdssted og Eragons forberedelse til at møde Riget i kamp, er ret forudsigelige, er der masser af overraskelser og uventede handlingsforløb undervejs. Paolini har lært at skifte mellem to handlingsforløb på det helt rette, dybt frustrerende sted, hvor man slet ikke har lyst til at skifte synsvinkel, hvilket naturligvis kun øger spændingen. Ligesom Eragons forbundsfæller forbavses over den hastighed, med hvilken den 15-årige dreng udvikler sine færdigheder, må man som læser forbavses over forfatteren, der selv kun var 15, da han påbegyndte sin saga, og hans fremskridt. Det er en ren fornøjelse at dykke ned i Paolinis eventyrsverden, og det eneste jeg begræder, er at jeg nu må vente til tredje bind for at få afsluttet fortællingen.
For øvrigt er 1. bind netop ved at blive filmatiseret med bl.a. Jeremy Irons og John Malkovich på rollelisten. Filmen forventes i biografen december 2006. Se mere på www.eragonmovie.com.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Christopher Paolini: Den Ældste, bind 1-2. Anden del af Arven-Trilogien
Forlag: Sesam
Sider: 363 + 362
Udgivelsesdato: 18.11.2005
ISBN: 87-11-22460-6 og 8711-22-464-9
