Da der bliver flere og flere overvægtige børn og unge er det på tide, at der bliver skrevet en bog, som børn og unge kan bruge. Forfatteren har inddelt mange af de mest gængse madvarer i grupperinger efter farver. Madvarer fra den grønne gruppe må man således spise meget af, mad fra den blå gruppe skal man have knapt så meget af, mens man skal passe lidt mere på med mad fra den gule og den røde gruppe.
Det er forfatternes opfattelse, at børn vil have lettere ved at finde ud af, hvad de må spise og skal passe på med, hvis de spiser efter denne model, hvilket sikkert godt kan være rigtigt, i hvert tilfælde for de helt små børn.
Princippet er, at der er lavet udførlige tabeller over hvor mange felter i hver farve, som findes i nogle af de mest gængse madvarer. Hvert felt har samme kalorieindhold og felter i forskellige farver kan derfor uden problemer byttes ud med hinanden, uden at ændre på energiindholdet. Man begynder med at finde barnets højde på x-aksen i et koordinatsystem, gå op hvor den tykkeste kurve i koordinatsystemet skæres, og så aflæse idealvægten på y-aksen. Det virker i øvrigt ret uprofessionelt, at man intet sted kan læse hvad de øvrige kurver på tegningen betyder, og umiddelbart virker det noget lavt sat, at normalvægten for en pige, som er
Dernæst kan man ved hjælp af en formel regne ud, hvor stort det daglige kalorieindtag må være. I ovenstående eksempel må man spise 32 felter om dagen, heraf skal de fem komme fra blå grupper som er proteiner, max. 10 felter må være fra gul og rød gruppe, som er sukker og fedt, og resten af energien skal komme fra grøntsager og frugt. Ud fra tabellen bagerst kan man nu slå stort set alle madvarer op, og styre kostsammensætningen ud fra farvekode og antal af felter man må spise på en dag.
Det gode ved tabellen er, at det er ret nemt at få et overblik over, hvilke madvarer, der er gode for en, og hvilke der ikke er. Det kan ellers godt være svært i en tid, hvor der er mange meninger om, hvad man må og ikke må spise. Ulempen er at man især i den første tid er nødt til at slå op hele tiden, men med tiden lærer man, hvad man kan og ikke kan spise. Det kan undre at der ikke gøres mere ud af den gode mættende virkning, man får fra proteinet, et resultat Arne Astrup ellers selv har været med til at nå frem til, gennem et storstilet to års forsøg på Landbohøjskolen i København.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Arne Astrup,
Forlag: Aschehoug
Sideantal: 100
Udgivelsesdato: 23.01.2006
ISBN: 87-11-26504-3
