Flere nyheder

 
Litteratur
Under engelsk himmel

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Under engelsk himmel
Fre. 19. maj 2006

England sommeren og efteråret 1943; USA's bombeoffensiv mod Tyskland er ved at komme op i omdrejninger, men med store tab til følge. På bombeflyene og i skyggen af deres togter følger vi 3 menneskers oplevelse af krigen. Gennem piloten løjtnant Hopper kommer man tæt på rædslen ved at flyve en B-17 dybt ind i fjendes område og de menneskelige konsekvenser af togterne - ikke på jorden men den udmarvende frygt mandskabet levede med.

Den civile side af krigen opleves gennem lærerinden Heather Garret hvis mand er savnet i Singapore og som må leve med uvisheden om hun er enke eller om manden er i live. Den barnlige fascination af krigen som en stor oplevelse ser vi gennem den 12-årige Billy øjne. Han lever og ånder for bombeflyene på den nærliggende base.

Gennem sammenfiltningen af de tre hovedpersoners liv skabes en historie, som er ganske godt skruet sammen. Selvom historien i bund og grund er meget forudsigelig, griber den alligevel og bliver stadig mere opslugende, primært fordi afdækningen af de tre hovedpersoner kommer så gradvist, nysgerrigheden bliver stille og roligt fodret og holdt i live. Det er bogens fundament; på trods af masser af konflikter mellem historiens store persongalleri, er der ikke rigtig nogen "bad guy", og det gør det hele vejen igennem til en lidt for pæn historie, der desværre er helt gennemgående.

Er man til bøger om krigen og de mennesker, der kæmpede i den, kan den anbefales, følelserne bliver kun rigtigt berørt i passagerne i bombeflyet, de giver så også rigeligt et ubehageligt klart billede af den gennemborende skræk der sad i livet på flyverne.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Robert Radcliffe: Under engelsk himmel
Forlag: Klim
Sider: 316
Udgivelsesdato: 24.03.2006
ISBN: 87-7955-368-0