Flere nyheder

 
Diverse
Jesperhus Blomsterpark

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jesperhus Blomsterpark
Fre. 14. jul. 2006

Jesperhus blomsterpark har 40 års jubilæum i år og i den anledning laves alle billetter automatisk om til årskort, det vil sige at man kan bruge den samme billet hele året eller evt. deles med nogle venner om udgiften på 175 kr pr. voksen, som ellers godt kan virke afskrækkende for at besøg i den kendte blomsterpark.

Jesperhus er heller ikke mere kun et Eldorado for blomsterelskere, nu er der også lavet jungleland, legeland, ponyridning og meget mere. Jesperhus Blomsterpark kan bedst beskrives som en mellemting mellem Jesperhus Blomsterpark, Djurs sommerland og Randers Regnskov, så der er nok at se på.

Selve billetkøbet kan virke temmelig molboagtigt, man skal stå i en kø for at købe billet, og når dette er ordnet, skal man over og stå i en anden kø for at komme ind. Gæt hvor mange gange i løbet af en dag, en besøgende når helt ned til indgangen i køen for der at få at vide, at han/hun først skal hen i billetkøen for at komme ind. Bedre skiltning eller et andet system efterlyses.

Inde i selve parken er der rigtigt meget at kigge på og der er stillet dejligt mange bænke op, hvor man dels kan hvile fødderne og dels bare sidde og nyde omgivelserne. Der er gode muligheder for selv at tage mad med ind i parken og masser af steder, hvor man enten kan spise sin madpakke eller sidde og grille sit medbragte grillkød.

Der kunne godt ønskes nogle flere toiletter især i kvindeafdelingen ved legepladserne, for hvem er det som oftest, som pludselig skal af sted med tissetrængende børn, hvor det bare skal være nu? Så er det ikke fedt at toiletkøen går hele vejen ud af døren.

Hvis man er på en længere tur i det nordjyske kan man med fordel købe en pakkeferie og bo på feriecentret, ikke nok med at der er masser af aktiviteter på feriecenteret, men ved at købe en pakkeferie har man både adgange til Jesperhus blomsterpark og til det tæt ved liggende badeland, så der er masser af ting at give sig til.

Praktiske informationer.