Flere nyheder

 
Diverse
Horsens middelalderfestival

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Horsens middelalderfestival
Tir. 29. aug. 2006

En gang om året sættes Horsens adskillige hundrede år tilbage i tiden når hele centrum omdannes til et stort middelaldermarked. Omfanget er overvældende, antallet af boder og aktiviteter kan rigeligt fylde det meste af en dag for familien.

Middelalderfestivalen 2006 i Horsens var en stor og omfattende oplevelse med hele gågaden, rådhustorvet og den ikke helt lille rådhuspark fyldt til bristepunktet med middelalderboder med et rigt og varieret udbud af varer. Udover boder var der adskillige begivenheder med teater, optog, middelaldermusik og ridderkampe.

Alle boder var meget gennemførte, der var ikke tale om et par planker, der er slået op og ekspedienter med en gammel sæk som påklædning. Nej, især påklædning fra de mange bodholdere og statister i bybilledet var meget gennemført, så de kunne næsten være trådt direkte ud fra middelalderen. Stort set alle havde forskellige varer at byde på, så der ventede nye oplevelser rundt om hvert hjørne.

Underholdningen var i top; med optog, musik og især ridderkampene var der løbende noget anden en blot handelsboder. Topnavnet var ubetinget Die Löwenritters riddershow, der var det eneste, der skulle betales entre til. De leverede et flot og underholdende show på en times tid med flotte kampdemonstrationer fra hest. Det var indstuderet, men også rigtig sjovt. Det var dog ikke kun bulder og brag, den italienske trup Sbandieratori E musici "Citta´ Piansano" leverede en fantastik flagkasteropvisning. Umiddelbart kan dette lyde kedeligt, men det var imponerende eksercits, der fascinerede publikum.

Det eneste man kunne savne var lidt info om middelalderen. Det var en festival og ikke et levende museum. Der var stort set ikke mange muligheder for at læse lidt generel eller specifik information om den periode der ellers så overvældende blev præsenteret.