I Thomas Hvid Kromanns kortroman "Hr. Toksvig" strejfer hovedpersonen af samme navn rundt på hans og hustruens parcelhusgrund og forsøger at klare hverdagens små gøremål men bremses konstant af sine tanker, hvis flyvskhed står i skarp kontrast til hr. Toksvigs umiddelbart temmelig parkerede tilværelse i småborgerlig monotoni.
Græsslåning og filosofi
I første kapitel fører noget så banalt som græsslåning således over i pseudofilosofiske overvejelser over synet på plænen, der kan betragtes som én ensartet flade eller snarere en række forskelligartede strå med diversiteten som fællesnævner. Dagligdagens små beskæftigelser, der skulle have været en mulighed for at komme bort fra tyngende spekulationer fører altså uvægerligt ud i netop sådanne:
"Men alt dette er dog blot ord, tanker, refleksioner, lige præcis dét, som hr. Toksvig prøver at komme hinsides - at suspendere meningen og betydningsdannelsen gennem en uhildet, ja hovedløs kontemplation af de konkrete genstande, der bliver lagt frem uden tanke på andet og mere end dét, der er: det, der sker på dette sted i dette øjeblik. Ikke det, der ikke sker; ikke det, der kunne ske; ikke det, der ville være; ikke det, der sker andetsteds eller på et andet klokkeslæt, men det, der sker .. på dette sted .. i dette øjeblik: æblet fra stammen, sveddråben fra panden, solen i øjet, rosen i vinden, vinden i håret, håret i nakken."
Det nu, som Toksvig forsøger at fastholde under sine praktiske beskæftigelser, glider ham konstant af hænde og afløses af observationer af større skarphed og dybde end lommefilosofi men ligeledes større flygtighed og rastløshed end egentlig filosofi.
Den omgivende have fungerer som vehikel for Toksvigs bevidsthedsstrømmes omflakkende associationsrækker, der giver et præcist billede af den næsten normale danske mand, hvis ydre livs umiddelbare monotoni står i et slående modsætningsforhold til et spraglet og sensibelt indre, der aldrig rigtig realiseres og i nogen grad overses af hustruen:
"undre kan [..] det faktum, at der ikke hersker forståelse for musikkens enestående tomhed, der forveksles med ukulele-akkompagneret følelsesfeber - en pointe hr. Toksvig ved først givne lejlighed vil trække frem i lyset, vel vidende at det sølvfad, som pointen serveres på, vil være indskuddets, den oratoriske kummer, der har været, er og formodentlig altid vil være hr. Toksvigs skæbne, hvorfor han oftest har retten på sin tavse sengeside, men næppe mere end det."
Gennem hele bogen, der præges af sceniske fremstillinger, som hurtigt glider over i skitseringer af hr. Toksvigs indre rodebunke, bliver intellektualiteten og den sproglige ekvilibrisme konstant blødt op af den lune humor, der fungerer som det samlende element i denne lille perle af en roman. Skulle man sammenligne Kromanns roman med anden dansk litteratur, ligger det lige for at nævne Jens Blendstrups Gud taler ud, som Hr. Toksvig både på det motivmæssige plan og hvad humor angår stærkt alluderer til.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Thomas Hvid Kromann: Hr. Toksvig
Forlag: Borgen
Udgivelsesdato: 26.09.2006
Sider: 78
ISBN: 87-21-02866-4
