Flere nyheder

 
Litteratur
Fortabt

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fortabt
Tir. 10. okt. 2006

"Fortabt" er en meget følelsesbetonet roman. Eva har været igennem en hård skilsmisse fra eksmanden Mark, som er far til hendes to piger. Hun gifter sig med John og oplever lykken igen, det samme gør de to piger som oplever John som deres faste holdepunkt i tilværelsen. John og Eva får sammen drengen Theo, og de er lykkelige alle fem, lige indtil John rammes af en bil og dør på stedet.

Handlingsresumeet lægger op til, at resten af bogen nu skal handle om, hvordan Eva langsomt kommer til hægterne igen, mens Mark må træde til og udfylde sin faderrolle, men det er faktisk ikke det, bogen handler om. Eva, den ældste datter, og Theo, arbejder sig igennem sorgen på naturlig vis, men den yngste datter Daisy lukker fuldstændigt af. Hun kan ikke finde ud af at takle sorgen og kan ikke bære, at de andre så småt begynder at komme videre med deres liv, mens hun står stille. Hun bliver et nemt offer for en ven af familiens seksuelle tilnærmelser og hendes liv begynder at gå den helt forkerte vej.

Der er ikke ret meget decideret handling i bogen, det er mere følelser og relationer og udviklingen mellem de forskellige familiemedlemmer og med de mennesker, de kommer i kontakt med. Det er guf for enhver med en lille dr Phil i maven, og vi andre dødelige kan måske også få noget ud af historien. Om ikke andet så en viden om at alle ikke nødvendigvis sørger ens, og at der ikke findes en rigtig eller en forkert måde at sørge på, samt at man som forældre har et stort ansvar, når man vælger at sætte børn i verden.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Sue Miller: Fortabt
Forlag: Aschehoug
Sider: 253
Udgivelsesdato: 15.09.2006
ISBN: 87-11-29009-9