Da sopran Sine Bundgaard annoncerede sit ekstranummer med musik af Grieg og tekst af H.C. Andersen, replicerede en af publikummerne spontant "I lige måde!". Og så sang hun den liflige "Jeg elsker dig". Et værdigt punktum på den hudløse kammerkoncert, som havde lunet de efterårskolde tilhøreres skeletter helt ind til marven. Den var så afgjort turen til Islands Brygge værd.
Der var forår i luften i liedprogrammet, som bl.a. talte stykkerne 'Frühlingsglaube', 'Sommertage' og 'Våren'. Med sin insisterende koloratursopran genoplivede Sine Bundgaard en efter en de fiktive skæbner, som gemte sig bag tekst og musik, og pustede nyt liv publikums trætte ansigter. Fortolkningen syntes at være absolut. Koncentrationen ikke til at tage fejl af. Og omgivelserne hos Mogens Dahl gav sidste hånd til, at koncerten hér sidste efterårssøndag i oktober hittede.
Sine Bundgaard er en teknisk behændig sopran, og hendes akkompagnatør Thomas Schuback spillede vanemæssigt til, mens de romantiske passager fløj fra sangfuglens mund - fra tre Schubert over Mahler og Berg til den blødere afslutning med Duparc og Grieg. Intimt, så det rungede, og fuldkommen hudløs grænsende til det incestuøse var afstanden mellem sopran og publikum.
Særligt 'Gretchen am Spinnrade' fik gavn af musikernes iboende rutine, så der blev plads til at mase luften ud af den stakkels spindende kvinde, der - måske - måtte sadle om fra brudekjole til ligskjorte.. Ej heller hverken de tyske schubertschlagere eller Bergs svære motiver syntes at slå Sine Bundgaard af pinden stilistisk. Cyklusserne blev gennemlevet og ringen sluttet uden fornemmelse af afbrudt samleje.
Man kunne med rette indvende, at programsætningen til kl. 20 er en kende sent for en søndags kammerkoncert, men på den anden side er der så plads til både en eftermiddagsforestilling længere inde mod Rådhuspladsen og et let måltid ind i mellem. Og når Juhl-Sørensen nu står på som samarbejdspartner, skal det da også føjes til, at flere noterede en mindre mislyd i Steinwayflyglets bas, som nok kunne være rettet op med en stemning. Men det er - i det samlede, overordnede indtryk - petitesser!