|
|
I 1974 blev filmhistoriens mest notoriske splatterfilm skabt: Tobe Hoopers "The Texas Chainsaw Massacre". Den blev efterfulgt af en række opfølgere, og nu kommer så omsider en prequel, "The Beginning", der lover en forklaring på, hvordan Hewitt-familien og i særdeleshed Leatherface blev til. Det er dog desværre pral! Udover et kort glimt bag masken er der ikke mange forklaringer at komme efter; til gengæld får man uhæmmet splat for alle pengene.
Filmen indledes med en lille forfilm fra 1939, hvor vi overværer Thomas Hewitts fødsel og barndom. Det varer nogle få minutter, og hermed mener Michael Bay, Andrew Form og Brad Fuller, der også stod bag den relativt succesfulde genindspilning fra 2003, fyldestgørende at have forklaret Leatherfaces tilblivelse. Herefter springer vi til 1969, hvor vi ser, hvordan Hoyt får sin sherifuniform, og hører om hvordan krigsfanger bliver til kannibaler - ikke frygteligt overbevisende. Mest idiotisk er scenen, hvor Leatherface finder sin motorsav - den står tilfældigvis på hans første offers kontor! Der bruges selvfølgelig også nogle minutter på at introducere denne generations ofre; men så er det også sket med plottet. Resten er rendyrket splat, og det er faktisk godt lavet.
Vi har den sædvanlige gruppe unge mennesker, der forvilder sig ud i civilisationens yderområde: kujonen og militærnægteren Dean, hans småpromiskuøse kæreste, Bailey, hans alvorlige storebror, soldaten Eric, og dennes fornuftige kæreste, Chrissie. Vi har fra starten en klar ide om, hvem der i hvert fald ikke får lov til at overleve filmen. Men fordi der alligevel er så begrænset et antal ofre (der kommer selvfølgelig lige et par ekstra ind fra sidelinjen), og fordi seerne naturligvis kender Hewitt-familien, har vi ingen af den sædvanlige hurtige-og-relativt-smertefrie-død til de første par ofre.
Fra det øjeblik, filmen er gået i splattermode, er alle jagtet vildt, og der er ingen, der dør nemt eller uden store smerter i denne film. De tidlige Hewitt'er mangler bestemt ikke opfindsomhed, hvad angår grusomhed og sadisme. Især R. Lee Ermeys sherif Hoyt er et usædvanligt dumt svin, og han styrer helt og holdent den umælende og initiativløse Leatherface, spillet af Andrew Bryniarski. Det er blodigt, det er grumt, og man kan virkelig mærke adrenalinen 85 af de 90 min, filmen varer. The Beginning er flot filmet, og den af ondskab gennemsyrede atmosfære er næsten håndgribelig.
Det er den smukke Jordana Brewster, der spiller Chrissie, der til at begynde med undgår Hewitt-klanens kløer. Men som den gode pige, hun er, vil hun naturligvis ikke lade sine venner i stikken, og derfor sniger hun sig ind i Hewitt-huset. I lang tid er hun uforskammet heldig, når hun tankeløst og støjende bevæger sig rundt blandt familien; men man er alligevel i tvivl: kan der være overlevende fra massakren i 1969, når familien stadig myrder løs i 1974? Det siger også sig selv, at de Hewitt'er, vi kender fra Motorsavsmassakren 1974, ikke kan slås ihjel, hvilket kun øger bekymringen for den glade flok hippier.
Jeg indrømmer, at jeg havde været skuffet, hvis hele filmen havde været et psykologisk portræt af en massemorders opståen - man går selvfølgelig ind til The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning for at se noget splat. Men jeg havde alligevel håbet på et mindstemål af forklaring. Til gengæld er jeg ikke tilfreds med de hints, man faktisk får: hvad blev der af den degenerede indavl og det primitive familiesammenhold? Man skal ikke se filmen for at blive klogere på Leatherface, man skal se den for at nyde splat i uhørte mængder. Men vær advaret, den er ikke for folk med sarte nerver eller maver!
Se spilletider