|
|
Shakin' Stevens blev mødt af et særdeles veloplagt publikum i Musikhuset Aarhus søndag den 5/11. Selvom gennemsnitsalderen blandt publikum hørte til i den højere ende, blev der alligevel, hujet, rocket, sunget og klappet med af et ofte stående publikum.
Selve koncerten var fin, men måske lettere rutinepræget. Der var gang i musikken og publikum fik en god oplevelse med de kendte sange, som feks. You drive me Crazy; Marie, Marie; This Ole House og Oh Julie. Selv om Shakin' Stevens bestemt var til stede på scenen, så var han ikke god til at tage kontakt til publikum. En stor del af at være til koncert er, at hovedpersonen taler til en, ellers kunne man jo lige så godt sidde derhjemme og høre sangene på CD.
Der var mange inkarnerede fans til stede ved aftenens koncert og salen blev nærmest mandsopdækket for at forhindre, at Shakin' Stevens skulle blive blændet af alle blitzene fra kameraer og telefoner. Der var også en enkelt fan, som blevet revet med i en grad, så hun var nødt til at rejse sig fra sin plads og styrte op på scenen, skarpt forfulgt af en sikkerhedsvagt.
Der var, næsten som vanligt fristes man til at mene, knas med lyden. Man skulle ellers kunne forvente at arrangørerne af sådan en koncert var så professionelle, at de havde styr på mikrofonstyrkerne, men det er måske for meget at bede om. Det sker så tit, at man ingenting kan høre fra sangeren, mens musikken går rent igennem, hvorfor laver man ikke lydprøver inden koncerten faktisk i gang? Det ville da være rart, at man ikke skulle igennem fem sange, før man er i stand til at høre, hvad der bliver sunget. Det kan selvfølgelig også være, at Shakin' Stevens bare ikke kan finde ud af, at synge i mikrofon, men så må han til at lære det! Problemet gentog sig i øvrigt i anden del af showet, hvor publikum rigtigt gik til den med at klappe og synge med, så kunne man igen ikke høre ordene i sangene, og denne gang blev det ikke bedre.
Koncerten var forholdsvis kort, alt i alt var Shakin' Stevens kun på scenen i lidt over en time, og der blev kun givet to ekstranumre. Hvis det var, fordi han ikke havde flere sange at byde på, kunne man måske forstå det, men som publikum manglede man da stadig at høre sange som A Rockin' good way og What do you want to make those eyes at me for, så han havde flere sange i baghånden han kunne have spillet, hvis han ville.
