|
|
Dans Mozart! Således lyder opfordringen, der ligger bag de tre fine, nykoreograferede balletter, som forener Danmark, Sverige og Finland. Med Mozarts musik som kagecremen i midten. En veritabel manage a quatre, der kun synes at have to regler: Konstellationen mand / kvinde på scenen og Wolfgang på partituret. Ganske vellykket.
Præmissen er Mozart, målet publikums hyldest og midlet tre gange to dansere, som virkeliggør koreografernes fantasier - fra metamorfoser i et hypermoderne samfund over forandringens indgriben i naturen til kønnenes leg med hinanden.
Man tænker uværgeligt Michael Kvium, sådan som Marie-Pierre Greve og Jean-Lucien Massot tumler omkring i 10 to Hyper M, der er første af tre små balletter, som udgør forestillingen. Danserne ligner DNA, der spredes og samles, når de i en voldsom pas des deux kaster sig ind i hinanden, som kom de fra et ukendt århundrede - et fremtidens århundrede.
Louise Midjords Disneyromance Uden Titel #1 inklusive Bambier bliver i sammenligning hermed blot en slags overfladisk realkommentar til et samfund, der ikke tåler 'intrudere'. Kizzy Howard i rollen som den uskyldsrene skovklon - gode, gamle Danmark?!? - gør, hvad hun kan, men selv ikke den mest gennemførte dekoration og en "dekonstruktion" af Mozart, der skydes gennem Blue Foundation-bassisten Sune Martins håndelag, kan redde det overlæssede og dog simple budskab.
Det Kongelige Teaters superstjerner Thomas Lund og Gudrun Bojesen lukker festen med den charmerende In Search of... Værket leger med idéen om, at det er selveste Mozart og Constanze, der mikser forspil og komposition i en ongoing pas des deux, hvor nodeblade flyver om kap med pink silkestrømper og ditto ankelsokker, fordi danserne parallelt og elegant klædes af stykke for stykke - klaverkoncert på sonate på klaverkoncert - indtil de begge står i undertøjet foran publikum som to uskyldige børn.
Dans Mozart! er en hyggelig tretrinsraket, men kommer ikke i nærheden af at være raketvidenskab. Mozart bliver undskyldningen snarere end anledningen. Heldigvis har både de tre koreografer og danserne lagt liv og sjæl i projektet, der er endt med at være hæderligt, men næppe uforglemmeligt.
Se spilletider.
Foto: Per Morten Abrahamsen
