- brændende kærlighed
Regner Grasten og co. ser stadig potentiale i at koge suppe på historien om de to elskende, der siden gymnasietiden har været sammen i medgang og modgang. Denne gang prøver parret kræfter af med at være forældre, og alle medvirkende får mulighed for at vise deres komiske talenter, hvilket oftest virker lidt sørgeligt.
Det skal med det samme siges, at jeg som anmelder gik spændt ind og så denne film, da jeg værdsætter den første film i serien om Anja og Viktor.
Kærlighed ved første hik var en sød og reelt ganske vellykket familiekomedie om stakkels halvkiksede Viktor, der hovedkulds forelsker sig i den smukke, søde og ældre Anja. Med Dennis Jürgensens morsomme bog som baggrundsmateriale, skabte Thomas Villum Jensen dengang en charmerende, nærmest kitchet romantisk komedie om det unge par og de omkringværende skæve eksistenser. Siden da er det gået stejlt ned ad bakke, og på trods af alt ser producenten Regner Grasten stadig potentiale i "Danmarks sødeste par".
Med Anja og Viktor-brændende kærlighed er vi nået til den fjerde film i serien. Anja (Sofie Lassen Kahlke) og Viktor (Robert Hansen) er efter mange år stadig sammen. Anja arbejder efter 3 år stadig som sekretær på et reklamebureau, mens Viktor dyrker sin maskulinitet som brandmand. Samtidig med at Anja bliver gravid, får hun endelig muligheden for at vise hvad hun kan på reklamebureauet i forbindelse med en kampagne om bleer. Hun bliver hårdt testet af sin tyranniske chef (Jens Jørn spottag), der kun vil give hende 14 dages barselsorlov.
Så det bliver altså Viktors tur til at vise hvad han kan præstere som hjemmegående far. Med en maskulinitetsopsat svigerfar (Kristian Halken) og en mandchauvinistisk brandmajor (Tommy Kenter) bliver Robert presset ud i pinlige situationer, da han er opsat på at vise Anja, at han er en rigtig mand. Og så er scenen sat.
Et gennemgående element i filmen er, at kønsrollerne for det meste er byttet om. Selvom det hurtigt bliver ensformigt er det sjovt at se Viktor og hans tidligere ærkerival Peter (morsomt spillet af Joachim Knop) agere tøffelhelte gennem det meste af filmen. Dertil skal nævnes det kvindelige modspil i form af Ellen Hillingsøe som hårdfør direktør for et blefirma, da hun altid formår at tildele sine roller en herlig kynisme. "Kønsrolleombytningen" bliver dog stærkt fortærsket og mangler variation for at det kunne være rigtig sjovt.
Brændende kærlighed har ikke særlig meget at byde på. Manuskriptet forsøger kikset at skabe en romantisk hverdagskomedie med et moderne twist i form af sjove punchlines og skæve karakterer, og dialogen er så kedelig og dræbende forudsigelig, at det hele blegner og man som tilskuer undres over motivationen for denne fortsættelse. Dette er muligvis filmen i dansk historie, hvor der bliver sagt "skat" flest gange og det er virkelig pinligt fjollet. Enkle scener er sjove, men det er ikke selvironi filmen benytter sig af, og det er en skam. Selvom enkle sjove skuespillere som Tommy Kenter og Søren Fauli, der mere eller mindre spiller sig selv, medvirker i filmen, bidrager de ikke med andet end at trække filmen i langdrag, da det mest af alt virker som om, der ikke på noget tidspunkt har været et helhjertet forsøg på at skabe en interessant historie eller i det mindste bare føje lidt nytænkning til en forfalden genre.