Robert Johannes Rasmussen
Odense
Baggrund:
Jeg er 29 år og specialestuderende på Syddansk Universitet i Odense, hvor jeg studerer Litteraturvidenskab. Dog er jeg i forbindelse med mit magisterspeciale blevet tilknyttet Medievidenskab, hvor jeg skriver om slasher (slash) teen-kill film med fokus på masken som motiv.
Områder:
Jeg må betegnes som værende lidt af en kulturnørd, der har interesser indenfor alle afkroge af kulturens verden - en såkaldt all-rounder, kunne man dristes til at sige.
Jeg elsker film - genrer underordnet - og har en levende interesse for såvel den teoretiske som den praktiske del. Hvis jeg dog (under tvang) skulle hæfte mig ved én specifik genre, som jeg kunne kaste en forkærlighed på, så må det være horror, der alle tider har udøvet en noget nær magisk tiltrækning på mig, siden jeg som 8-årig første gang så Hitchcocks "Psycho" og Spielbergs "Jaws".
Litteraturens, filosofiens og kunstens verden er andre områder, der fylder meget i min hverdag, og som jeg bruger meget tid på at beskæftige mig med og skrive om.
Læs anmeldelser af Robert Johannes Rasmussen