Flere nyheder

 
Film
Sladder

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sladder
Tir. 30. jan. 2007

Jeg bliver nødt til at være ærlig fra starten af; Dette er en film for kvinder. I denne film af Colin Nutley (Englegård, Heartbreak Hotel) åbnes døren til et indblik i celeb-liv på svensk. Filmens omdrejningspunkt er ti berømte skuespillerinder, hvor ni af dem har prøvefilmet til den samme meget prestigiøse rolle.


De enkeltes håb om denne eftertragtede rolle medfører i de 24 timer filmen udspiller sig, i en spandfuld intriger, store egoer, selverkendelser, og ikke mindst løftes sløret for en række interessante, men ubesvarede spørgsmål.

Vi har her med en film at gøre, der omhandler ti af Sveriges mest berømte skuespillerinder, og det er ikke tilfældigt at rollelisten består af netop det samme (Pernilla August, Helena Bergström og Gunilla Röör, bare for at nævne få af dem). Alle disse kvindelige karakterer kender hinanden, de arbejder sammen og få deler også den samme mand. Filmen illustrerer på fantastisk vis de enkeltes liv som privatmenneske og som omverdenens menneske. De elsker hinanden, hader hinanden og snyder hinanden i dette veldrejede drama.

Sladder er lidt af et puslespil i begyndelse. Hvem er gift med hvem? Hvem har affærer med hvem? Og det er ikke kun de kvindelige karakterer, der er med til at gøre filmens plot en anelse nuanceret. Også de mandlige karakterer spiller en rolle i dette, da alle har den ene eller den anden relation til hinanden, og de formår at krydse hinandens veje i de 129 minutter filmen varer. Det gælder om at holde tungen lige i munden i filmens første 20 minutter, derefter kan man lade sig underholde af filmens små fortællinger, der i sidste ende mødes.

Sladder har lidt af det hele, og minder lidt om en soap på sin bedste dag. Der bliver sladret og konkurreret heftigt, men det bliver aldrig overdrevet. Filmen bliver holdt i en realistisk tone og ved at besætte rollelisten med ti velkendte ansigter, forstærkes skildringen af disse kvinder. Kvinderne portrætteres hver for sig og sammen. Til sidst samles de og det bliver afsløret, hvem der får den eftertragtede rolle.

Når jeg siger, at det er en film til kvinder, er det fordi den handler om stærke kvinder, deres karriere og deres følelser. For ikke at blive for girlpower-agtig her på falderebet, skal det tilføjes at en del roller er besat af iøjefaldende svenska kvinnor, så helt snydt bliver I mænd da ikke.

Se film-info

Ude på DVD nu fra SF-film