2000 Micrograms From Home
Dragontears er et band, som er samlet af medlemmer fra Baby Woodrose samt On Trial. Sammen har de i et studie improviseret sig frem til en række numre, der nu er udkommet på albummet 2000 Micrograms From home. En gang imellem kan man godt blive lidt træt i hovedet, men alt i alt er det en ny, spændende og ikke mindst stor(!) lyd, der præger de garvede drenge i dette nye outfit.
Dragontears. Bare navnet. Det oser af fjerne egne, myter og eventyr. Et langt stykke hen ad vejen er det netop den stemning, der præger udspillet fra dette band af sammenbragte børn.
I forgrunden har vi Lorenzo Woodrose fra Baby Woodrose, og derudover består bandet af både nuværende og forhenværende medlemmer af On Trial.
Det er nu lidt af en tilsnigelse at bruge vendingen "i forgrunden" om sangeren, for i virkeligheden er det musikken og lydene, der har hovedrollen i "2000 Micrograms From Home". Næsten alle numrene er improviseret frem i et studie mellem jul og nytår, 2005. Kun det dansksprogede "Hobittens Børn" er skrevet hjemmefra.
Tæppebombardement af lyde
Der er tale om et væld af lydindtryk, der på skæringens kun 6 numre vrider, vælter og bugter sig ud og ind imellem hinanden. Guitarer, klokkespil, tamburiner, computersamples, you name it. Og så lige lyden fra en rislende bæk eller en stemme, der som på et Pink Floyd-album, kværner monotont henover musikken. Det ene nummers outtro glider direkte over i det næstes intro, hvilket betyder, at der ingen pauser er i sansebombardementet.
Fascineret og lidt træt
Ind imellem kan det være noget enerverende at sidde vidne til denne massive "jam-session electronica". For eksempel på det afsluttende nummer "Heliodrome", hvor de mange improvisationer lader til at tage overhånd. Det kan godt være, at det er sjovt at spille, men det skulle jo gerne være lige så sjovt at lytte til, og visse stiløvelser skal bare holdes inden for studiets fire vægge.
På den anden side er det svært ikke at blive fascineret af det lydtæppe, der lægger sig henover én som en dyne. Især det indledende "Microdof" samt "Hobittens Børn" rummer en drømmende skønhed og mystik, der netop leder tankerne hen på de eventyr, der retfærdiggør bandets navn. Også "The Doors of Prescription" imponerer. En konstant tromme- og guitarrytme bærer denne 16 minutters kraftanstrengelse, og det er først, da nummeret er ovre, at man opdager, at man er fanget som en kronhjort i det lange lys. Se, det er noget af en bedrift!
Udgivet på Bad Afro Records.
