Sofia Coppola, der har lavet de anmelderroste "The Virgin Suicides" (1999) og Oscarvinderen "Lost in Translation" (2003), var sidste år biografaktuel med "Marie Antoinette", der ved dette års Oscaruddeling i februar vandt prisen for bedste kostumer. Den er nu sendt ud på DVD.
Som datter af Francis Ford Coppola må det kræve sin kvinde at kaste sig ud i instruktørfaget. Men Sofia Coppola har med film som "The Virgin Suicides" og "Lost in Translation" bevist, at hun ikke kun formår at fortælle gode historier, men at hun også mestrer det visuelle medie i en sådan grad, at hendes far på ingen måde behøver at krumme sine tæer af lutter skam.
Når det er sagt - eller skrevet - så må jeg straks bemærke, at hendes seneste film "Marie Antoinette" ikke lever op til hendes tidligere produktioner. Den er smuk i sit æstetiske udtryk, den er til tider bjergtagende fotograferet (i øvrigt af Lance Acord, der også stod for fotograferingen af "Lost in Translation") og den har en interessant og energisk lydside, der vidner om nytænkning og en intens kærlighed til filmen som medie.
Men, og det måtte jo komme, filmen er i al sin enkelthed intet andet end en stor lyserød flødeskumsbefængt cremekage med alt hvad hjertet kan begære af alskens bær og syltetøj. Dette kan naturligvis være nok så godt, men efter 123 lange minutter føler man både sult og indre tomhed, for filmen formår ikke at levere et intenst og stærkt billede af den situation, der krævede en dronning og en konges liv på guillotinen i 1793.
Historien beretter om den 15-årige østrigske Marie Antoinette (Kirsten Dunst), der indgår i et politisk arrangeret ægteskab med den franske Ludwig d. 16. (Jason Schwartzman). Som uvidende, nervøs og naiv teenager oplever hun at blive indlemmet ved et intrigant fransk hof, hvor hun modtages med bagtalelse og alskens ondskabsfuld sladder. Formålet med ægteskabet er at styrke forholdet mellem Østrig og Frankrig og naturligvis at avle en mandlig arving til det franske hof - en konge.
Marie Antoinette overvinder efterhånden sin frygt, og hun ender med at blive en rigtig dronning med alt hvad det indebærer af børn, affærer og storpolitik. Hun lever sammen med hofstaben og kongen en isoleret tilværelse på Versailles uden for Paris og ænser ikke de politiske forviklinger, der er under opsejling som følge af deres uforholdsmæssigt store forbrug af penge. Folket gør oprør, Bastillen stormes og resten er velkendt historie.
Sofia Coppola har valgt udelukkende at skildre de royales isolerede og ødsle liv på Versailles. Hun inddrager ikke de politiske aspekter, der betød faldet for det franske monarki, hvilket uden tvivl er et bevidst valg fra hendes side. Vi ser, hvorledes Marie Antoinette svælger i smykker, kjoler, sko, lækker mad, kager og drikkelse. Hvordan hun fester og lever et liv i overdådighed med alt, hvad hjertet kan begære af materielle goder. Men dårligdommen viser sig ikke før til slut, hvor den pludselig gør sin ubehagelige entré på Versailles og tvinger konge og dronning på flugt fra den hidsige pøbel. Slutningen er brat, lige så brat som enden på Marie Antoinettes liv.
Kirsten Dunst spiller til den store guldmedalje og formår at give Marie Antoinette liv. Hun er dog også den eneste karakter, der rent faktisk er interessant, da Jason Schwartzman er fanget i en rolle, hvor han skal fremstå ligeglad og ligegyldig med tingenes tilstand. Filmen er som sagt flot, og den har da også momenter, der gør den interessant, men i længden bliver den simpelthen for tung at danse med - muligvis på grund af alle flødekagerne.
Filmens ekstramateriale inkluderer bl.a. fraklippede scener og en dokumentar om, hvordan "Marie Antoinette" blev lavet.
Ude på dvd fra 17. april 2007
Distributør: Universal Pictures
