- jagten på menneskets største bedrift
Vi vil gerne være tolerante over for andre og vise vores gode vilje, men gør vi det på den rigtige måde? Hvornår stopper tolerancen? Ved at flette to gennemsnitsdanskere og en muslimsk udvekslingsstudent sammen med de to største mediebegivenheder i historien, månelandingen og 11. september, bliver tolerance og forskellige verdenssyn udstillet på en sjov, men desværre lidt for langtrukken måde.
1969: Arkivaren Jäger skal se månelandingen sammen med hans ven Leon. Det har de planlagt i et halvt år. Det er en af historiens største begivenheder og den største mediebegivenhed nogensinde. Derfor er det en helt særlig dag. Jäger har op til dagen lavet sit eget system til at rangere alle tidligere begivenheder, så det fremover ikke kan diskuteres om en begivenhed er større end en anden. Verden skal fremover være i faste rammer og månelandingen skal være kronen på værket i Jägers system.
De skal se landingen i Leons forældres tv-stue, men desværre er udvekslingsstudenten Wasserman i gang med at bede inde i tv-stuen. Hvad gør man så? Jäger er noget så tolerant, så der kan ikke være tale om at afbryde Wassermans bøn bare fordi der er to andre der vil se månelandingen. Herfra prøver Leon men især Jäger at løse det problem. Hvordan kombinerer man tolerance og respekt for andre folks tro med sine egne ønsker og syn på hvad der er vigtigt?
Jäger og Leon går meget op i at være politiske korrekte. Desværre fører al deres hensyn til en række misforståelser og eskalering af problemerne. Leon og Jäger vil ikke træde på Wasserman og hans tro, så de tager alle mulige hensyn ud fra det, de tror, der er den rigtige tilgangsvinkel. Det forhindrer dem dog ikke i at påtvinge Wasserman deres verdensbillede og fuldstændigt at negligere, hvad han mener, der er vigtigt og ikke vigtigt.
Da fjernsynet pludseligt viser tvillingetårnene blive ramt er al tolerance pludselig væk. Det er igen Jägers verdensbillede der skal påtvinges andre, men nu er det rodfæstet i dyb mistro til muslimer.
Det er Baggårdsteatret og Svalegangen der står bag Jäger. Budskabet træder tydeligt frem og vores tolerance og intolerance i form af, at vi ikke kan forstå at andre kan have et andet verdensbillede end vores eget bliver spiddet ganske grundigt. Desværre lidt for grundigt. Nok er det sjovt at se Jäger og Leon vride hænderne i deres forsøg på respekt for Wasserman, men desværre kører det for længe i samme spor. Der mangler simpelthen nogle elementer der løbende bringer historien frem og da de omsider kommer i form af flyene, der brager ind i World Trade Center, ender det med en rodet og lidt for abstrakt slutning.
Se spilletider
